Ved Formand Maj Green

Byplan Nyt og Byplan 2010
Der er udkommet 5 numre af Byplan Nyt. For nogle år siden lagde bestyrelsen en sponsorstrategi, hvilket betød at netop samarbejdet med eksterne parter blev gjort muligt. Bestyrelsen vurderer at strategien har fungeret godt. Det har været muligt at komme bredere ud, uden at give køb på fagligheden.

Der er udkommet 4 numre af Byplan, som har mere dybdegående artikler. Der har været to temanumre. Et om plankultur og et om metoder til aflæsning af byen. De to andre numre har indeholdt blandet stof.

Begge blade er en del af vores ansigt udadtil.

I 2010 foretog Byplanlaboratoriet en læserundersøgelse af Byplan Nyt. Ca. 60 % af de læsere, som svarede på spørgeskemaet er mænd. Aldersmæssigt fordeler de sig nogenlunde jævnt mellem 30 og 69 år, med en lille overvægt af læsere over 50 år. 38% er ansat i en kommune, 20 % er politikere

Ca. 67 % læser alle 5 årlige numre. En trofast skare på ca. 18 % læser alle artiklerne i bladet, mens størstedelen – ca. 60 % - skimmer bladet eller læser en eller flere artikler. Meget få læsere (

Langt størstedelen af læserne -88 % - er enige i, at Byplan Nyt er et let læst og let tilgængeligt blad. Lige så mange – 87 % - er enige i, at de kan lide at læse om de gode eksempler og at de bruger Byplan Nyt til at orientere sig bredt om, hvad der sker indenfor planlægningen

Læserundersøgelsen viste også, at vores læsere godt kan lide gode eksempler og personlige beretninger, hvilket vi har forsøgt at bringe mere af.

Undersøgelsen viser at vi er nået et langt stykke med udviklingen af Byplan Nyt. Dog er det vigtigt at arbejdet med bladet og overvejelserne om dets fremtidige form skal fortsætte. Overvægen af læsere i alderen 50+ giver stof til eftertanke. Spørgsmålet er om det skrevne medie er fremtiden?

Projekter 2010
I august 2010 udgav DB Byplanguiden. Guiden, der hedder Byplanlægning – et produkt af tiden - beretter om dansk planlægning i efterkrigstiden. Ved at inddrage 27 både gode og dårlige eksempler på byplanlægning fra hele landet viser den, hvilke planlægningsparadigmer der har præget udviklingen af land og by i Danmark siden 1945. Hvert eksempel i guiden er illustreret med plantegning, fotos og relevant kortmateriale. Udover de konkrete eksempler indeholder guiden en indledning, der giver kendskab til den danske planhistorie i efterkrigstiden samt en tidslinie. Guiden er udgivet både på Dansk og Engelsk og kan bestilles via Geografforlaget. Vi har kendskab til at den bruges både på gymnasier og på introkurser på universiteterne.
I tilknytning til byplanguiden er der udviklet 8 metodesheets til brug i undervisningen på de gymnasiale uddannelser. Materialet kan inspirere til at se byen med forskellige metodiske briller.
Emnerne er så forskellige som: Byens temperaturer, partikelforurening, vandkvalitet, fotokartering, interviewteknik, strukturelle undersøgelser, urban songlines og Fænomenologi. De 8 metodesheets kan downloades på DAC´s og Byplanlaboratoriets hjemmesider.

Vi håber, at både Byplanguiden og de 8 metodesheets kan få de unge til at interessere sig mere for Byplanlægning.

Projektet Bæredygtige bydele blev afrapporteret i form af et inspirationskatalog med 19 eksempler. Projektet er opbygget omkring to overordnede diskussioner. Den ene handler om miljøindikatorer og områdefornyelse. Den anden om konkrete indsatser på lokalt niveau. De konkrete indsatser kommer rundt om følgende emner: samarbejde med virksomheder, netværk, energirenovering, energiplaner, affald, vand og byrum. Den afsluttende rapport kan bestilles gennem socialministeriet.

Projektet Virksomhedernes stedstilknytning blev afrapporteret med en pjece og en baggrundsrapport. Pjecen giver et indtryk af virksomhedernes interesse og sociale ansvar for deres bydels udvikling. Den giver også gode råd til, hvordan samarbejde mellem kommuner og lokale virksomheder kan udvikles.

DB har arbejdet videre med anbefalingerne fra På vej mod kommuneplan 13. Der har været afholdt en række informations- og debatmøder rundt omkring i landet, der er udviklet illustrative kort, der viser planerne for planstrategierne og sidst men ikke mindst har der været arbejdet med at relancere værktøjskassen. Værktøjskassen, der ligger på vores hjemmeside, indeholder gode råd og anbefalinger, der er fremskaffet på baggrund af de kommunale erfaringer fra processen med at udarbejde kommuneplan 09. Derudover beskrives aktuelle cases fra forskellige kommuner og der henvises til eksisterende værktøjer til brug for projektledelse, kommunikation, borgerinddragelse m.m. Dansk Byplanlaboratorium tilføjer løbende nye links til relevante undersøgelser og lærerige eksempler.

Projektet Vand i byer kan ses som en videreudvikling af 2BG. Det har fokus på de innovative elementer i vandhåndteringen. Der er et stort projekt med mange parter og vi har ikke helt fundet vores rolle, men der er ingen tvivl om, at samspillet mellem vandet og byplanlægningen er en løftestang for at tænke innovativt.

Projektet om kortlægning af planlæggerkompetencer og planlæggeruddannelser blev opstartet i 2010. Metoden har været kortlægning af planlæggerne i kommunerne samt fokusgruppeinterviews med yngre planlæggere, ældre planlæggere og planchefer.

Kurser og seminarer 2010
Ligesom mange andre i branchen er Dansk Byplanlaboratorium også påvirket af den finansielle krise. Der er ikke anledning til akut bekymring, men det understreger vigtigheden af diskussionen af hvorvidt vi har fat i den rigtige form og de rigtige temaer.

En væsentlig del af byplanlaboratoriets aktivitet er kurser og seminarer med en bred vifte af temaer.

Forår 2010: VVM, Hovedstadsseminar, Fornyelse af Almene boligområder, Vandet stiger, Den nye planstrategi, Åben Land konference og Byrumskursus

Efterår 2010: Lokal bæredygtighed, Lokalplankvalitet og bykvalitet, Det åbne land, Detailhandel, Kultur og byudvikling, Liv i boligområderne, planloven i praksis, hvor og hvordan vil vi bo samt byens vand.

Kursister i alt i 2010: 657

I 2010 har vi desværre været nødt til at aflyse en del kurser. Vi ser det som et tegn på, at kommunerne har en presset økonomi, men det betyder også, at vi har øget fokus på at gøre os synlige (herom senere)

Det 60. Danske Byplanmøde blev holdt i Århus i oktober 2010 med 604 deltagere. Temaet var: Kampen om investeringerne. Det et traditionsrigt møde, som udgør en stor del af vores identitet. Det er vigtigt, at det lykkes hver gang.

26% af deltagerne er politikere – det er af stor betydning for os, at politikerne deltager. Fordelingen af mænd og kvinder er 2/3 mod 1/3, og man kan fornemme generationsskiftet

Byplanprisen 2010
Byplanprisen 2010 gik til Dragør kommune, som var indstillet sammen med København/Frederiksberg og Vejle. Dragør fik prisen for sin klimatilpasning, der er en integreret del af landskabsplan, Agenda 21 og kommuneplan.
Alle kan indstille til prisen. Det kan stadig nås. Fristen for indstilling til prisen er 1. juni

Bestyrelsens fokuspunkter

Kommunikationsstrategi
DB har i årets løb diskuteret rammerne for en fremtidig kommunikationsstrategi. Vi har skærpet vores egen selvforståelse som en faglig, saglig og netværksskabende forening. Vi vil fremadrettet se nærmere på vores forskellige kommunikationskanaler og vi vil indgå forskellige strategiske alliancer

Fokusområde, der følger Byplanmødet
Vi har besluttet at skabe en større synergi mellem byplanmøde og de udpegede indsatsområder i DB. Vi bruger mange ressourcer på at tilrettelægge Byplanmødet, og vi skal sørge for at få så meget synergi som muligt mellem dén proces – og så vores prioriterede indsats i øvrigt. Ofte har det vist sig, at processen omkring Byplanmødet leder til spændende kontakter og pointer/vinkler, som vi med fordel kan arbejde videre med efterfølgende. Det er denne sammenhæng, vi vil arbejde mere systematisk med. I år tegner det til at komme til at handle om Velfærdsstatens nye geografi.

Et Danmark i balance – ændring af planloven
Byplanlaboratoriet har afgivet høringssvar til den differentierede planlov. Lovforslaget berører fire forskellige felter:
1. Borgerne tildeles en ret til at opføre nye boliger ved landsbyer og lignende
2. Virksomheder i tidligere landbrugsbygninger får tilladelse til at udvide
3. Der bliver muligt at etablere butikker udenfor bymidterne
4. Sidst men ikke mindst er det intentionen at gøre det lettere at planlægge i kystnærhedszonen

I byplanlaboratoriets høringssvar har vi rettet opmærksomheden mod de steder, hvor kommunernes mulighed for overordnet planlægning svækkes. Det drejer sig om muligheden for nyt byggeri ved landsbyer samt muligheden for at planlægge i kystnærhedszonen.
I Dansk Byplanlaboratorium tror vi ikke, at svarene på udfordringerne skal findes i justeringer af planloven. Til gengæld er vi overbeviste om, at en bevidst og målrettet planlægning er en del af svaret. Det er her at det aktuelle lovforslag vækker vores bekymring. For forslaget sikrer ikke den nødvendige planlægning. Der er tværtimod lagt op til at kommunerne på en række områder fratages muligheden for at gennemføre den planlægning og prioritering, der kan sikre bæredygtige byer og tålelige levevilkår i alle dele af landet.

Sekretariatet 2010: En stor tak til sekretariatet som har bestået af Christian Broen, Ellen Højgaard Jensen, Eva Josephsen, Henrik Witthøft, Ny Weisser Øhlenschlæger, Marie Partoft, Susanne Saxholt, Vibeke Meyling, Andreas Hvidt, Andreas Klarlund, Ane Rottbøl Jørgensen, Emil Egerod Hubbard, Søren Schauburg Jensen, Gry Olivia Christophersen, Johanne Fabricius og Louise von Müllen. Sekretariatet yder en fornem indsats og når rigtig meget.

Bestyrelsen 2010: Tak til bestyrelsen. Bestyrelsen er en blanding af forskellige fagligheder og kompetencer. Det er bestyrelsens styrke. Vi bestod i 2010 af: Maj Green (Gladsaxe Kommune), Marie Louise Madsen(KL), Ole Bladt Hansen(nu Hedensted Kommune), Ulrik Winge(Københavns Kommune), Thorkild Ærø(SBI), Sven Kofoed Hansen(Naturstyrelsen), Mai-Britt Jensen(Faaborg-Midtfyn), Lars Vildbrad(Region Midtjylland); Filip Zigbrandtsen (Rambøll), Lene Krogh (Horsens kommune) og Peter Vergo (nu Vordingborg kommune)