Dansk Byplanlaboratorium 5. november 2010

Et vigtigt emne
I forlængelse af regeringsudspillet: ”Et Danmark i balance i en global verden” har Miljøministeriet sendt en række forslag til ændringer af planloven i høring. Ændringerne gælder for 29 yderområder. Det vil sige, at der er tale om en differentieret planlov.

Lovforslaget bidrager til at rette opmærksomheden på landets yderområder, og det er velkomment og nødvendigt. For yderområderne kæmper med mange udfordringer så som tomme og nedslidte boliger, vigende befolkningsunderlag, der skaber ineffektiv offentlig service, faldefærdige produktionsbygninger og voksende ulighed i forhold til landets vækstområder. Problemerne kræver en aktiv stillingtagen og fokusering – ikke bare i de berørte kommuner og regioner – men også på nationalt plan.

Kommunerne fratages nødvendige planredskaber
I Dansk Byplanlaboratorium tror vi ikke, at svarene på udfordringerne skal findes i justeringer af planloven. Til gengæld er vi overbeviste om, at en bevidst og målrettet planlægning er en del af svaret. Det er her at det aktuelle lovforslag vækker vores bekymring. For forslaget sikrer ikke den nødvendige planlægning. Der er tværtimod lagt op til at kommunerne på en række områder fratages muligheden for at gennemføre den planlægning og prioritering, der kan sikre bæredygtige byer og tålelige levevilkår i alle dele af landet.

Lovforslaget berører fire forskellige felter:
1. Borgerne tildeles en ret til at opføre nye boliger ved landsbyer og lignende
2. Virksomheder i tidligere landbrugsbygninger får tilladelse til at udvide
3. Der bliver muligt at etablere butikker udenfor bymidterne
4. Sidst men ikke mindst er det intentionen at gøre det lettere at planlægge i kystnærhedszonen

I dette høringssvar vil vi primært rette opmærksomheden mod de steder, hvor kommunernes mulighed for overordnet planlægning svækkes alvorligt. Det drejer sig om muligheden for nyt byggeri ved landsbyer samt muligheden for at planlægge i kystnærhedszonen.

Forslag om frit slag for nye boliger ved landsbyer
Loven lægger op til, at det skal være lettere at opføre nye boliger ved landsbyer eller lignende. Netop dette forslag ændrer grundlæggende ved den nuværende planlov, idet kommunerne efter lovforslaget nu skal planlægge, hvis en udvikling ønskes forhindret. Det handler om de ”væsentlige hensyn”, der må forventes at tale imod byggeri i landsbyer i flere tilfælde. Der er lagt op at tildele borgeren en umiddelbar ret.

En sådan lovændring vil fjerne kommunernes mulighed for at foretage en sammenhængende planlægning for byudvikling og serviceforsyning, hvilket vil være meget uheldigt. Netop yderområderne har behov for at prioritere og koncentrere udviklingen og planlægge strategisk, hvis man skal kunne opretholde det nuværende serviceniveau i fremtiden. De økonomiske konsekvenser i form af udgifter til veje, kloakering, kollektiv transport, skoler, hjemmehjælp mv. er ikke belyst i lovforslaget. Spredt bebyggelse betyder f.eks. ringere benyttelse af centrale servicefaciliteter og øget kørsel for servicepersonale.

En manglende udmelding og styring fra kommunal side vil betyde, at investorerne bliver usikre på, hvor der vil være udvikling i fremtiden. Det gælder både for potentielle tilflyttere i form af husstande og i form af virksomheder. Fortsat usikkerhed om disse små bysamfunds fremtid kan i sidste instans få dem til at søge væk fra udkantskommunerne, hvilket er stik imod lovforslagets intentioner.

Flere tomme boliger skaber behov for nedrivningspulje
Lovforslaget belyser ikke behovet for støtte til nedrivning af dårlige, overflødige boliger. Overordnet set har vi svært ved at tro på at en afvandring kan bremses ved at skabe plads til mere byggeri. Den øgede byggemulighed, der helt oplagt vil blive brugt på attraktive steder i landskabet vil betyde, at endnu flere boliger forlades og forfalder. Idet yderområderne i forvejen har for mange ledige boliger i forhold til efterspørgslen, vil lovforslaget øge denne skævhed. Flere boliger vil blive overflødige og det vil øge presset på kommunal indgriben og på staten for at forlænge og udvide den nuværende støtteordning til nedrivning af dårlige boliger.

Byplanlaboratoriet foreslår positiv planlægning
Vi vil foreslå, at man i stedet for at fratage kommunerne vigtige redskaber i stedet øger incitamentet til at foretage en positiv planlægning på feltet. Det er vigtigt, at kommunerne har en entydig lovgivning, der gør det muligt for dem at udvælge, hvilke landsbyer, der skal have tilvækst i fremtiden.

Helt konkret foreslår vi, at man fritager grundejerne fra kravet om en landzonetilladelse inden for afgrænsede landsbyer. Hvis man på denne måde giver landsbyerne samme status som byzonen vil det betyde en reel administrativ lettelse for kommunerne, samtidig med at kommunernes planlægning fortsat prioriteres. Kommunerne har nemlig – som reglerne er i dag – gode muligheder for at planlægge for boliger i landsbyerne – og det gælder både i de landsbyer, der ligger i landzone og de der ligger i byzone. Loven forhindrer ikke nye boliger i landsbyer, hvis de er i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens ønsker.

Udvidelse af virksomheder i tidligere landbrugsbygninger
Det foreslås at virksomheder i tidligere landbrugsbygninger gives tilladelse til at udvide. Efter vores vurdering er det dog et forslag, der vil få lille effekt og vores grundholdning er, at det er bedre at samle aktiviteter end at sprede dem ud i landskabet med øget kørsel til følge. Men som sagt, så tror vi ikke, at der vil være særlig mange tilfælde. Man skal dog være opmærksom på at skærpe bestemmelserne, så de bliver mere præcise. Der vil være behov for en detaljeret vejledning.

Planlægning i kystnærhedszonen
Vi stiller os lidt undrende overfor denne del af forslaget, da det allerede i dag er muligt at planlægge i kystnærhedszonen. Det kræver blot en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placering af et anlæg eller ny byzone i kystnærhedszonen. Ændringen går på, at det nu kun er en planlægningsmæssig begrundelse.

Det er vores overbevisning, at der skal helt andre redskaber i brug, hvis yderområderne skal hjælpes. Vi anerkender, at en række kommuner har peget på planloven som en barriere – men vi vil opfordre til eftertænksomhed og skarpere analyser af, om de foreslåede planlovsændringer rent faktisk løser problemerne eller om det snarere handler om at ændre administrationspraksis og behov for vejledning.

Vi savner begrundelse for at fratage kommunerne kompetence til at planlægge langsigtet på området og at flytte det til skiftende ministres bord. Vi finder den nuværende lovgivning rigtig god. Der er ikke tale om en forbudszone, men netop en planlægningszone. Vi vil anbefale, at man fastholder, at der skal være en særlig planmæssig begrundelse for at opføre i zonen og ikke bare en planmæssig begrundelse. Det giver bare endnu større usikkerhed. Det skal også bemærkes, at miljøministeren kan fravige den regionale udviklingsplan. Det kan også skabe usikkerhed og bør først kunne ske efter en grundig dialog med de berørte kommuner og regionen.

Da der åbenbart har været forskellige tolkninger af, hvordan der skal administreres efter reglerne, er der snarere behov for gode eksempler og vejledning i god planlægning for kystnærhedszonen. Forhåbentlig vil den eksempelsamling, som Miljøministeren har under udarbejdelse, blive til god inspiration og gavn. Vi har brug for videndeling om eksempler på, hvordan man kan planlægge uden at gå på kompromis med krav til kvalitet og hensyn til naturen. Vi har brug for at tydeliggøre og afklare de muligheder og begrænsninger, den eksisterende lovgivning indeholder.

Behov for prioritering og sammenhængende planlægning
I Byplanlaboratoriet savner vi ikke planlovsændringer, men planlægning. Vi har tidligere argumenteret for den væsentlige rolle, staten bør spille i forhold til udmeldinger om, hvordan fremtidens Danmarkskort ser ud, understøttet af analyser og kort. Det er vigtigt allerede nu at opstille scenarier for, hvordan et fremtidigt Danmark med voksende urbanisering og affolkning af yderområderne vil se ud. Den fortsatte vækst i Østjylland og i Hovedstadsområdet er en realitet og det er vigtigt at kommunerne får de nødvendige redskaber til at foretage en sammenhængende planlægning for det og de, der bliver tilbage. Set i det lys kan det godt bekymre, at yderområderne nu fratages væsentlige planredskaber og i højere grad overlades til at planlægge fra sag til sag.

Med venlig hilsen

Formand Maj Green
Direktør Ellen Højgaard Jensen

(Miljøministeriets repræsentant i bestyrelsen har i sagens natur ikke deltaget i udarbejdelsen af dette høringssvar)