Inddragelse

Det er væsentligt, at planstrategien og kommuneplanen bliver forankret internt i ledelsen, hos forvaltningerne og blandt politikerne, hvis de skal kunne bruges som styreværktøjer i kommunernes arbejde.
Derudover giver arbejdet anledning til at inddrage både professionelle interessenter og borgere – og på den måde skabe engagement og ejerskab til kommunens visioner og strategier, samtidig med at borgerne og eksterne parter bruges som ressourcer i planlægningsprocessen.

Find inspiration til borgerinddragelsen i
Velfærdsministeriets publikation:
Borgerne på banen
af Annika Agger & Birgitte Hoffmann, 2008

  • Skab et overblik over de forskellige inddragede og deres interesser.
  • Sørg for at inddrage borgerne tidligt i processen, mens de kan få indflydelse – ikke først i høringsfasen.
  • Inddrag forvaltningerne aktivt.
  • Få direktionen til at sidde med ved bordet.
  • Inddrag de professionelle interessenter på en systematisk måde.
  • Konflikter øger interessen for planlægningsarbejdet – men kan også spænde ben for det, hvis de ikke tackles godt.
  • Tydelig afgrænsning af inddragelsen – hvad har folk indflydelse på, hvad er allerede fastlagt.
  • Opfølgning på inddragelsen.
  • Tilstrækkelige ressourcer til inddragelsen.
  • Hvis både politikere og borgere inddrages, skal det være klart, hvordan det foregår – og hvem der har det sidste ord.