Her kan du se vores aktuelle udvalg af kurser, arrangementer, webinarer og netværk.
Hvis du ikke finder det kursus, I har brug for, så kan vi tilbyde at skræddersy et kursus, der er tilpasset netop din kommune eller organisation.
Kommende kurser
Afholdte kurser
Dansk Byplanlaboratorium udvikler projekter og indgår i samarbejder, der kan være med til at kvalificere planlægningen – enten gennem nye erkendelser eller gennem formidling af gode resultater.
Kontakt os gerne hvis du har en ide til et relevant projekt eller et udviklende samarbejde, der kan være med til at skabe bæredygtige byer og landskaber.
Nuværende projekter
Afsluttede projekter
Få nye værktøjer og lad dig inspirere af gode cases og holdninger fra nær og fjern. Her kan du finde temasider, udgivelser fra Dansk Byplanlaboratorium og Byplanhistorisk udvalg. Du kan også læse magasinet Byplan Nyt og finde de seneste holdninger fra Dansk Byplanlaboratorium.
Du må meget gerne selv bidrage – skriv debatindlæg i Byplan Nyt eller skrive et indlæg til ByplanBlog.
Trygge boligområder
Digital by
Dansk Byplanlaboratorium er en tværfaglig uafhængig institution, der siden 1921 har sat byplanlægning på dagsordenen.
Byplanlaboratoriet skaber debat om aktuelle planlægningsspørgsmål, opbygger kompetencer og formidler ny viden. Det sker gennem deltagelse i udviklingsprojekter, afholdelse af kurser, seminarer, webinarer og konferencer samt udgivelse af publikationer, magasinet Byplan Nyt samt denne hjemmeside.
Hovedparten af Byplanlaboratoriets udgifter finansieres via indtægtsdækket virksomhed. Resten dækkes af tilskud fra myndigheder, institutioner og private virksomheder.
NYP - Netværk for Yngre planlæggere
FAB - Foreningen af Byplanlæggere
Park og Naturforvalterene
Byplanhistorisk Udvalg
Plan22+
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Bestil Byplan Nyt
Byplanprisen uddeles hvert år for planlægning, der er udtryk for nytænkning. Prisen er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening – og vinderen afsløres på årets Byplanmøde d. 4. oktober i Hjørring. I disse år er der virkelig gang i nytænkning og strategisk planlægning i de Danske Kommuner. Derfor har det været svært for juryen at vælge. Men tre projekter har skilt sig ud. De er stærke på deres helhjertede aktørinddragelse og koblingen mellem fysiske tiltag og sociale, klimamæssige og økonomiske indsatser. Der er virkelig tale om synergi.
Nomineret:
Kommunen som facilitator
Fredensborg Kommune nomineres til Byplanprisen for at planlægge helhedsorienteret i Kokkedal. Nedslidte forstadsområder og oversvømmelsestruede byområder er to af de største udfordringer som Dansk Byplanlægning står overfor. I Kokkedal er de to udfordringer blevet håndteret under et og de sociale indsatser er sammentænkt med de fysiske. Kommunen påtog sig rollen som facilitator i et netværk af bygherrer, myndigheder og fonde og 8 uafhængige aktører udviklede en fælles vision og forpligtede sig til at realisere den gennem et stort fælles anlægsprojekt. Det er lykkedes at koble investeringerne på tværs i et forstadsområde med 3.000 indbyggere.
Sammenhæng på tværs
De vigtigste dokumenter er et visionsdokument, en helhedsplan og en arkitektkonkurrence. Resultatet af klimatilpasningsprojektet i Kokkedal er et stort samlet løft af en forstad, der før var fragmenteret, fysisk nedslidt og truet af oversvømmelser. De fleste midler er investeret i grænsefladerne mellem før adskilte dele af byen, områdets institutioner er blevet lukket op mod byen og der er skabt helt nye byrum. Landskabsbearbejdningen er gennemført på en måde der både sikrer klimatilpasning og tryghed. Området er lukket op, stierne er ført gennem skolen og der er fjernet beplantning.
Eksperimentarium
Juryen fremhæver klimatilpasningen i Kokkedal som et mønstereksempel på proaktiv planlægning. Alle kommuner kan blive bedre til at stille spørgsmålet om mulig koordinering og merværdi. Samtidig betyder skalaen af projektet og det høje arkitektoniske niveau at man på stedet kan se og opleve en lang række konkrete løsninger for sammenbinding af byområder og klimatilpasning i byrummet.
Nye storbykvaliteter Esbjerg Kommune nomineres for sin udvikling af Esbjerg. Siden kommunesammenlægningen har strategien været klar – og nu folder byen sit potentiale ud. Esbjerg bymidte gennemgår i disse år en funktionel transformation. Bymidten fortættes med markante byggerier, bymiljøet styrkes med ny forbindelsesruter, aktivitetszoner og opholdsrum. Gade- og byrum tilpasses of forskønnes arkitektonisk så de matcher Esbjergs på en gang moderne og historiske profil, hvorved den muskuløse og robuste by tilføres nye og mere følsomme og bløde værdier.
Adgang til havnen En af de største udfordringer har været at få byen til at hænge sammen med en stor og velfungerende havn. En udfordring, som mange havnebyer kan nikke genkendende til. I Esbjerg har man skabt en ny unik stiforbindelse kaldet Landgangen. Landgangens enkle, funktionelle og smukke arkitektur tilfører stedet et sæt af helt nye kvaliteter. Samtidig har Esbjergs hovedgade Kongensgade fået et løft. Kongensgadeområdet, Havnepromenaden og landgangen er nu et samlet attraktivt byområde, som man kan bevæge sig rundt i. Og bylivet blomster.
Byforum og midlertidighed Juryen fremhæver det lange seje træk og plankulturen. Alle projekter bygger på overordnede strategier og indsatser, der kan ses i Esbjergs Byplan. For at udvikle og gennemføre de ønskede forandringer er der oftest et tæt samarbejde med private aktører i Esbjerg Byforum, der har eksisteret siden 1995. Det har deltagere fra erhvervslivet, borgere, organisationer samt repræsentanter fra politiske udvalg og administrationen. De diskuterer udviklingen, udarbejder handleplaner og igangsætter initiativer i bymidten. Endelig er det værd at notere sig brugen af midlertidighed som metode. Alle forbedringer i Esbjergs havnenære byområde bygger på et meget stort forsøg – herunder opførelsen af en midlertidig bro der i 2010 viste muligheder og barrierer for Landgangen.
;
Bybranding der virker Vejle kommune nomineres for planlægning af Fjordbyen, der er en ny blandet bydel med boliger, domiciler, lystbådehavn, erhvervshavn og et væld af klubaktiviteter. Den første plan, der blev godkendt i 2004 anslog arbejdsdelingen mellem by, foreninger og erhvervshavn og dannede grundlag for forhandlinger om jordfordeling. En afgørende del af udviklingen er sket på arealer benyttet af maritime klubber. Derfor har der været et løbende og frugtbart samarbejde med netop dem. Hele planen har forudsat et omfattende samarbejde på tværs af gængse grænser.
Arkitektur og kunst der fanger øjet Det samlede visionsoplæg og masterplanen for området er realiseret med et fast blik for Vejles styrker, herunder en bevidst arkitekturpolitik. Resultatet af de mange planer er, at Vejle i dag har fået en ny skyline. Hvis man kører ind ad strandvejen og vender blikket mod byen så ser man tydeligt forandringen med Bølgen som et af de markante byggerier. Det nyeste skud på stammen er Kirk kapitals nye domicil i fjorden skabt af Olafur Eliasson. Det hedder Fjordenhus, ligger på en ø, og er allerede nu et attraktivt besøgsmål og et kunstværk i sig selv.
En af farerne ved at udvikle havnearealer er klimaforandringer og havstandsstigninger. Derfor er der igangsat et klimaprojekt i Fjordbyen. Vejle Kommune arbejder på en løsning af områdets udfordringer med vandet – fra oven, fra fjorden og fra Vejle å.
Innovationskraft og arkitekturpolitik Juryen fremhæver Vejles innovationskraft og den stærke plankultur, der muliggør projekter ud over det sædvanlige. Mange byer har en arkitekturpolitik, men få bruger den så aktivt som Vejle. I mange år vendte Vejle ryggen mod vandet. I dag har byen vendt sig mod fjorden og er blevet meget mere synlig for alle der passerer.
