EnglishKontakt

Naturen som driver for byudvikling

Erhvervsarrangement d. 23. august i Ringkøbing

Bo midt i naturen. I Naturbydelen Ringkøbing K er det pragtfulde landskab, lys, luft, kort afstand til Ringkøbing Fjord og mulighed for at deltage aktivt i udviklingen af sin egen bolig, aktiviteter og attraktioner i området de herlighedsværdier, der trækker udviklingen. 

Stigende fraflytning mod de større byer. Flere ældre borgere i kommunen. Højere vandstande i fremtiden. Det er nogle af de komplekse problemstillinger, som en række kommuner uden for de traditionelle vækstområder står over for. Samtidig rummer kommunerne en række ressourcer og potentialer, f.eks. beliggenhed, bygningsarv, lokale fritids- og arbejdsfællesskaber og herligheds-værdier, som kan udnyttes i endnu højere grad.

Ved dette erhvervsarrangement sætter vi fokus på, hvordan et områdes unikke kvaliteter kan være afsættet til at udvikle en ny bydel, og hvordan en udviklingsplan benyttes som værktøj i processen. Vi besøger Naturbydelen Ringkøbing K, som Realdania By & Byg ejer i et partnerskab sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune. Her omdannes et tidligere landbrugsareal på godt 80 hektar til en nytænkende og klimasikret bydel med på sigt 1.000 boliger. 

Læs mere og find tilmelding

Sted: 
Ringkøbing
Dato: 
23. august 2018