Her kan du se vores aktuelle udvalg af kurser, arrangementer, webinarer og netværk.
Hvis du ikke finder det kursus, I har brug for, så kan vi tilbyde at skræddersy et kursus, der er tilpasset netop din kommune eller organisation.
Kommende kurser
Afholdte kurser
Dansk Byplanlaboratorium udvikler projekter og indgår i samarbejder, der kan være med til at kvalificere planlægningen – enten gennem nye erkendelser eller gennem formidling af gode resultater.
Kontakt os gerne hvis du har en ide til et relevant projekt eller et udviklende samarbejde, der kan være med til at skabe bæredygtige byer og landskaber.
Nuværende projekter
Afsluttede projekter
Få nye værktøjer og lad dig inspirere af gode cases og holdninger fra nær og fjern. Her kan du finde temasider, udgivelser fra Dansk Byplanlaboratorium og Byplanhistorisk udvalg. Du kan også læse magasinet Byplan Nyt og finde de seneste holdninger fra Dansk Byplanlaboratorium.
Du må meget gerne selv bidrage – skriv debatindlæg i Byplan Nyt eller skrive et indlæg til ByplanBlog.
Trygge boligområder
Digital by
Dansk Byplanlaboratorium er en tværfaglig uafhængig institution, der siden 1921 har sat byplanlægning på dagsordenen.
Byplanlaboratoriet skaber debat om aktuelle planlægningsspørgsmål, opbygger kompetencer og formidler ny viden. Det sker gennem deltagelse i udviklingsprojekter, afholdelse af kurser, seminarer, webinarer og konferencer samt udgivelse af publikationer, magasinet Byplan Nyt samt denne hjemmeside.
Hovedparten af Byplanlaboratoriets udgifter finansieres via indtægtsdækket virksomhed. Resten dækkes af tilskud fra myndigheder, institutioner og private virksomheder.
NYP - Netværk for Yngre planlæggere
FAB - Foreningen af Byplanlæggere
Park og Naturforvalterene
Byplanhistorisk Udvalg
Plan22+
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Bestil Byplan Nyt
Miljøministeriet
Skov- og Naturstyrelsen
Landsplanområdet
Haraldsgade 53
2100 Kbh Ø
Forslag til Fingerplan 2007 er efter Dansk Byplanlaboratoriums opfattelse et godt og solidt grundlag for den videre planlægning i Hovedstadsregionen. DB værdsætter særligt, at planen fastholder de grønne kiler og at stationsnærhedsprincippet opstrammes.
Planen indeholder tillige et fremragende analysearbejde af den hidtidige udvikling af boliger og erhverv og af udviklingen omkring de stationsnære arealer.
Byplanlaboratoriet er dog meget skeptisk over de øgede bosætningsmuligheder, som planen også lægger op til, dels i fingrene og deres forlængelser, dels i det åbne land i øvrigt. Det skyldes særligt, at en øget decentral bosætning vil give anledning til endnu mere trafik end det kendes i dag.
Det er en af planens store svagheder, at den ikke i tilstrækkeligt ambitiøst omfang har behandlet problemstillingen med den stigende trafik. Det vil være meget ønskeligt, at næste generation af planlægningen for Hovedstadsregionen fastlægger en langsigtet linie for udviklingen af trafikken, både den kollektive og den individuelle. Der er brug for en samlet planlægning for byudvikling og trafik, der prioriterer kollektiv trafik højt. Placering af nye jernbanelinier, S-baner, metrolinier og nye stationer vil være vigtige ingredienser heri. Den nuværende planhorisont på 10 år vedr. trafikinvesteringerne harmonerer dårligt med en langsigtet plan for en hel Hovedstadsregions udvikling.
DB finder, at Fingerplan 2007 er en værdig afslutning på det fingerplan-arbejde, der er foregået i regionen de sidste 60 år, - men at fremtiden for hovedstadsregionens udvikling i langt højere grad må inddrage både Skåne og Sjælland.
En samlet bosætnings- og trafikplan for Hovedstaden, Skåne og Sjælland efterlyses
Hele Sjælland og Skåne er blevet et stort byområde, hvor indbyggerne i højere og højere grad bevæger sig på kryds og tværs. Den Regionale by er en realitet. Af naturlige årsager stopper Fingerplan 2007 ved Øresund. Det er imidlertid uhensigtsmæssigt, da der på alle andre områder arbejdes for en større integration mellem Sjælland og Skåne. En del af presset på Hovedstadsregionen kunne måske løftes ved at se nærmere på udbygningsmulighederne i Skåne. En samlet bosætnings- og trafikplan for hele regionen er en nødvendig forudsætning for at kunne skabe et bæredygtigt bysamfund og leve op til vores CO2 mål.
Risiko for spredt bosætning i yderområderne
I Fingerplan 2007 får kommunerne mulighed for at fastlægge rækkefølgebestemmelser i dialog med staten. Rækkefølgebestemmelserne omfatter: Byudvikling og byomdannelse af regional betydning og byudvikling af lokal karakter udenfor Fingerbyen. I Fingerplan 2007 tager man udgangspunkt i den Regionale by, men samtidig opereres der med et begreb, som hedder ”Byudvikling af lokal karakter”. Den kan forekomme udenfor fingrene. Begrebet er ikke veldefineret og der er stor risiko for at kommunerne vil kunne misbruge det. Hvordan sikres det, at der ikke sker uhensigtsmæssig byspredning og hvordan sikres samspillet mellem overordnede og kommunale hensyn? Det er desværre en svaghed ved den nye planlov, som giver kommunerne større råderum.
Trusler mod det åbne land og de grønne kiler
Landsplanredegørelsen lagde vægt på en klar grænse mellem by og land. Fingerplanens intention er i overensstemmelse hermed, men det er ikke alle steder i Fingerbystrukturen, man kan se det. Der er steder, hvor der rystes på hånden og der er for mange steder, hvor der er svømmehud mellem fingrene.
I Fingerplan 2007 står der ikke meget om, hvilke kvaliteter de grønne kiler skal have. Samtidig oplever vi, at landbrugsejendomme og gamle gårde i det åbne land overgår til nye funktioner. Byspredningen tillades via landzoneadministrationen, og er i kraftig stigning i hovedstadsområdet. Hvis princippet om en klar grænse for alvor skal fastholdes i hovedstadsområdet kræver det flere redskaber end Fingerplan 2007 er i stand til. Stationsnærhedsprincippet og trængselsproblemerne
Stationsnærhedsprincippet er uhyre fornuftigt, og Byplanlaboratoriet støtter opstramningen med 600 meter zonen. Udmøntningen af stationsnærhedsprincippet er resultatet af mange års grundige undersøgelser og hviler på et godt planfagligt grundlag. Der er tale om god økonomisk og bæredygtig tænkning.
Stationsnærhedsprincippet har dog sine begrænsninger.
Miljøvurderingen viser, at der i forhold til 0-alternativet kun vil kunne spares 100.000 tons C02 om året. Men hele forudsætningen er fortsæt vækst i transportarbejdet, hvorfor vi må forvente fortsat stigning i bilkørslen. Stationsnærhedsprincippet afhjælper problemer i forbindelse med pendling mellem arbejdssted og bolig. Det er en vigtig transport, og den foregår i myldretiden, hvor vejnettet er ekstra belastet. Derfor er det væsentligt at føre en del af denne pendling over til tog.
Der skal helt andre håndtag til, hvis vi skal undgå øget forurening og katastrofale trængselsproblemer i fremtidens København. Bilejerskabet er stigende og vi får svært ved at nå vores CO2 – mål, hvis der ikke sættes ind med andre virkemidler. I et netop afsluttet Interreg IIIA- projekt - kaldet Örib-projektet - konkluderes det, at den økonomiske udvikling får større indvirken på den øgede trafik end den hastigt voksende befolkning i regionen. Det betyder, at planlægningstiltag skal følges op af økonomiske tiltag. Det kunne dreje sig om prisregulerende mekanismer, så som en betalingsring, nedsat afgift på kollektiv transport, øgede investeringer i den kollektive trafik og øgede afgifter på bilkørsel.
Det kunne også være mere tydeligt, hvordan der planlægges for cyklisterne. En stærkere satsning på kompaktbyen og håndfladen ville være en løsning.
Dialog som hovedprincip
Dialogen er hovedprincippet for samarbejdet mellem stat og kommuner i den nye planlov. Det gælder naturligvis også for Fingerplan 2007. Byplanlaboratoriet vil gerne rose den åbne dialog og den tidlige inddragelse, der har været i forbindelse med udarbejdelse af Fingerplan 2007. Det tegner godt for den fremtidige udmøntning af den nye planlov.
Med venlig hilsen
Formand Torben Nøhr og Direktør Ellen Højgaard Jensen