Høringssvar til Lov om ændring af lov om planlægning. Klimalokalplaner og forenkling af loven.

Dansk Byplanlaboratorium har med interesse læst lovforslaget om klimalokalplaner og forenkling af loven.

Klimalokalplaner
Det er uhyre vigtigt at der sættes fokus på, hvordan kommunerne kan bruge lokalplaner som led i arbejdet med klimatilpasning. Vi har i mange år beskæftiget os med netop dette emne og kan konstatere, at der er en hel del usikkerhed – både blandt eksperter på feltet og blandt de kommunale planlæggere. Ofte har det ført til, at klimakrav ikke er blevet indarbejdet i lokalplanerne. Derfor er det virkelig godt, at denne usikkerhed bliver elemineret. Det er både i den enkelte og i samfundets interesse, at der ikke hersker tvivl om, at vi kan og skal planlægge for nedsivning og fælles løsninger, der kan forhindre oversvømmelser og samtidig skabe bedre bymiljøer.

Med den eksisterende planlov kan det være vanskeligt at sætte grænser for de dimensionerende vandstrømme eller sørge for at der bliver etableret lokale nedsiv¬ningsanlæg af en bestemt størrelse. Det er imidlertid muligt at sikre begrænsninger i størrelsen af de befæstede arealer, bestemme materialevalg på tage samt at sætte arealer af til eventuelle nedsivningsanlæg i overfladen.

Flere undersøgelser (f.eks. ”klimatilpasning i de danske kommuner”, Skov og landskab 2010 og ”Lokalplanlægning i Danmark 2009-2011, Dansk Byplanlaboratorium, 2012 – se: www.byplanlab.dk) viser helt klart at der er usikkerhed om kommunernes hjemmel. Det betyder, at der i dag findes for få lokalplaner med klimakrav.

Vi vil imidlertid udtrykke bekymring over, at det så kraftigt understreges, at det før i tiden alene har været muligt at benytte arkitektoniske og funktionelle begrundelser. Det er helt sikkert her, at kommunerne ser en begrænsning, men det har ikke efter vores overbevisning ikke været helt så firkantet. Forebyggelse af miljøkonflikter indgik som en væsentlig begrundelse for byplanloven af 1938 og har altid været et væsentligt motiv i planlægningen. At den nuværende lovgivning til en vis grad giver mulighed for at fremme bæredygtig planlægning og forebyggelse af oversvømmelser fremgår efter vores opfattelse også af ”Lokalplanlægning for boligområder, eksempelsamling” fra 2009, som blev udsendt i tilknytning til lokalplanvejledningen. Den indeholder en række eksempler på, hvordan man netop gennem lokalplanerne kan lovgive for arealudlæg til afledning af regnvand, krav vedrørende befæstede arealer af hensyn til nedsivning af regnvand osv.

Hvis man fastholder bemærkningerne om at der først med lovforslaget tilvejebringes et klart hjemmelsgrundlag kan det medføre usikkerhed om det hjemmelsgrundlag, der har været tidligere - og det er vel næppe meningen. Vi tilslutter os fuldt ud at ”varetagelse af hensyn til klimatilpasning til klimaforandringerne og forebyggelse af forurening” indføjes i paragraf 15 stk. 1, når blot det underbygges af bemærkninger, der ikke drager tidligere praksis i tvivl. Samtidig vil vi anbefale en klar definition begreberne klimakrav og klimatilpasning.

Klimalokalplaner er et vigtig skridt på vejen, men skal følges op af andre initiativer, før der sker noget på feltet. Det er vigtigt, at lovændringen følges op at en udvidelse af området for, hvad der kan takstfinansieres og at der lukkes op for differentierede takster, så klimatiltagene kan blive til virkelighed. Økonomien er afgørende for, om der sættes handling bag ordene.

Forenkling af loven
Lovforslaget har udover en klimadagsorden også til hensigt at forenkle planloven. Det foreslås gennem en mulighed for delegering, en mulighed for ophævelse af lokalplaner samt en udvidelse af brugen af udbygningsaftaler. De tre forslag er i sig selv fornuftige. Vi tilslutter os alle tre forhold, men kan godt blive bekymrede for, om justeringerne i virkeligheden vil øge kompleksiteten i planloven. Mange små og store ændringer har gennem årene har gjort planloven kompleks. Det oplever vi på vores forskellige kurser. Der kan være behov for en gennemgribende revision af planloven, der forenkler og gør den mere gennemskuelig for planlæggere, politikere og borgere. Det vil vi meget gerne være med til. Når det er sagt, så vil vi kommentere på de enkelte ændringsforslag nedenfor.

Gamle lokalplaner skal kunne ophæves
Tilbage i 2006 var Dansk Byplanlaboratorium sekretariat for en større undersøgelse af lokalplanlægningen blandt landets kommuner. Det var en del af udviklingsprojektet: ”Fornyelse af planlægningen ”. Et af de store ønsker var netop muligheden for at ophæve forældede byplanvedtægter og lokalplaner på anden måde end gennem tilvejebringelse af en ny lokalplan. Derfor kan vi fuldt ud tilslutte os intentionen i forslaget.

Udbygningsaftaler i alle zoner
Vi kan også tilslutte os den foreslåede udvidelse af kommunernes muligheder for at indgå udbygningsaftaler i alle zoner. I Byplanlaboratoriet havde vi gerne set, at erhvervs- og bypolitisk udvalgs forslag fra 2003, om at kommunerne kunne stille krav om bidrag fra bygherrer til finansiering af infrastruktur, var gået igennem. Det er vores opfattelse, at det kunne have været et slagkraftigt instrument og at man med dette ville have undgået de gråzoner, som kommunerne stadig føler, at de befinder sig i. (se rapporten: Lokalplanlægning i Danmark 2009-2001). Det ville gøre det mere simpelt og entydigt. Men da dette nok ikke ligger i kortene, vil vi gøre opmærksom på, at der også på dette felt hersker stor usikkerhed, og at der efterlyses vejledning og eksempler. Da udbygningsaftalerne netop var et resultat af det arbejde, vi forestod i 2006 vil vi være meget interesserede i at følge op på netop dette emne.

Delegation af beslutningskompetence
Lovforslaget lægger op til at beslutninger om at planlægning kan delegeres til et fagudvalg eller til forvaltningen. Det kan være hensigtsmæssigt, at det kun er de vigtigste politiske beslutninger, der drøftes i kommunalbestyrelsen. Det sparer tid, og det skaber fokus. Den store udfordring er imidlertid at finde grænsen for, hvornår der delegeres. Vi synes ikke, at den grænse står helt klart for os. I 3. afsnit i bemærkningerne til forslagets nr. 8 står der f.eks. at ”vedtagelse af planforslag til revision af kommuneplanen, som er besluttet i kommunens strategi for kommuneplanen, altid skal behandles i kommunalbestyrelsen. Det står ikke klart for os, hvad der så gælder for kommuneplantillæg. Da hovedvægten i de fleste planstrategier netop lægges på strategier og ikke på konkrete plandispositioner savnes der en operationalisering og præcisering af, hvornår der ikke kan delegeres. Der er behov for yderligere undersøgelser og præciseringer af mindretallets og borgernes rettigheder og muligheder. Intentionerne er rigtig gode, men det ville være uheldigt at få skabt en gråzone.

Kompleks lov
Alt i alt kan vi tilslutte os alle de gode intentioner i forslagene. Vi er blot lidt bekymrede for, om loven bliver endnu mere kompleks, og om det i sidste ende kan skabe usikkerhed blandt planlæggere, politikere og borgere. På klimaområdet er det vigtigt at man ikke sår tvivl om gældende planer. Når det gælder udelegering er der behov for præcisering og en grundig analyse af delegeringens betydning for retssikkerheden, og i forbindelse med udbygningsaftalerne er der behov for vejledning og eksempelsamlinger. Byplanlaboratoriet vil meget gerne give input til det videre arbejde med planloven og brugen af den.

Med venlig hilsen
Dansk Byplanlaboratorium

Maj Green Ellen Højgaard Jensen
Formand Direktør

(Miljøministeriets repræsentant i bestyrelsen har i sagens natur ikke deltaget i udarbejdelsen af dette høringssvar)