Bemærkninger til Debatoplæg – Forslag til Fingerplan 2012

Dansk Byplanlaboratorium 6. Juni 2011

Dansk Byplanlaboratorium har med interesse læst miljøministerens debatoplæg til den næste fingerplan – 2012 - og dermed det kommende landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Dansk Byplanlaboratorium takker for invitationen til at deltage i debatten.

I Byplanlaboratoriet valgte vi at arrangere et debatmøde om miljøministerens oplæg den 11. maj i København. Omkring 50 planlæggere og rådgivere var samlet til mødet, og de følgende bemærkninger til oplægget bygger på dette debatmøde såvel som på drøftelser internt i Dansk Byplanlaboratorium.

Flere grønne kiler og fokus på klimatilpasning
Dansk Byplanlaboratorium hilser ministerens budskab om at værne om og udvikle de grønne kiler i fingerplanen velkommen. De grønne zoner mellem fingrene i planen er et anerkendt princip i planen, som bidrager væsentligt til fingerplanens berettigelse. De har over tid været under pres fra lokale udviklingsplaner, og det kræver fokus at bevare de grønne kiler.

Dansk Byplanlaboratorium finder det meget relevant, at ministeren nu inddrager klimaet og klimatilpasning i denne form for overordnet planlægning. Vi kan ikke imødekomme udfordringerne uden et arbejde på tværs af myndigheder og faggrupper. Det er positivt, at miljøministeren viser øget opmærksomhed på behovet for dette samspil om at finde de fælles, holdbare løsninger. Dansk Byplanlaboratorium bidrager gerne til den videre idéudvikling omkring at kombinere de rekreative kvaliteter med nedsivning i de grønne kiler.
Der synes også et klart behov for at arbejde videre med en fælles, tværkommunal strategi for at tilvejebringe et mere udbygget stinet i høj kvalitet. Fokus på skiltning og optimeret rutelægning med øje for forskellige målgrupper: fra den oplevelsessøgende cykelturist til den hverdagsorienterede pendlercyklist er et relevant tema for samarbejde.

Byomdannelse og ny byudvikling
Debatoplæggets afsnit om Erhvervsudvikling og lokalisering signalerer klart, at staten ikke ønsker at forhindre erhvervsmæssig vækst i de kommuner, fingerplanen omhandler. God planlægning kan i den forbindelse give den fornødne investeringssikkerhed og tilsigtet vækst – hvis planlægningen hviler på kendskab til virksomhedernes behov og ønsker for lokalisering. Dansk Byplanlaboratorium ser her frem til resultaterne af de undersøgelser, vi forstår Naturstyrelsen har sat i gang, og som forhåbentlig vil give et kvalificeret bud på erhvervslivets mobilitet og lokaliseringspræferencer. Fingerplan 2012 kunne i den sammenhæng med fordel indeholde en mere detaljeret erhvervsplanlægning, som samtænker investeringssikkerhed for erhvervslivet med spørgsmålet om gode transportmuligheder og dermed høj mobilitet for de medarbejdere, der skal bemande fremtidens arbejdsplader. Erhvervsudviklingen bør tænkes tæt sammen med de offentlige investeringer i infrastruktur, ligesom Park and Ride anlæg bør indgå som et centralt mobilitetselement i en ny visionær fingerplan. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at afsættet bliver et samlet Øresundsperspektiv.

I debatoplægget spøger ministeren, om hovedstadsområdet har et tilstrækkeligt udbud af bosætningsmuligheder. Dansk Byplanlaboratorium finder spørgsmålet meget relevant, og savner opdaterede analyser, der kan levere svaret. Den fremtidige Fingerplan 2012 kunne med fordel behandle dette tema og herunder fremskrive boligsituationen og boligbehovet i et 2020-2030 perspektiv. I tillæg til en kvantitativ analyse kunne Fingerplan 2012 inddrage en kvalitativ analyse af variationerne i kommunernes udbud af bosætningsmuligheder. Set ud fra fx et bygeografisk perspektiv kan de enkelte lokal- og bysamfund siges at have forskellige funktioner på boligmarkedet. Planen kunne på dette punkt søge at styrke udviklingen gennem en kobling mellem analyser af henholdsvis boligbehovet, erhvervslivets lokaliseringspræferencer og spørgsmålet om mobilitet.

Debatoplægget stiller et relevant spørgsmål om, hvorvidt der er tilstrækkeligt med lokale muligheder for byvækst uden for fingerbyen. Det vurderer Dansk Byplanlaboratorium umiddelbart at der er. Opgørelsen på debatoplæggets side 9 viser, at udbuddet af ubebyggede arealer, som kommunerne har udlagt til byformål, overstiger det efterspurgte areal i perioden fra 2013 til 2035 med en faktor 4. Her kunne man stille det modsatte spørgsmål: Er rummeligheden for stor og giver den risiko for øget sprawl? Erfaringerne fra fx detailhandels-planlægningen viser netop, at en for stor rummelighed gør det vanskelligt for staten at ændre politik på planområdet.

Rummeligheden indebærer en risiko for spredt bosætning udenfor kilerne – med reduktion i de grønne arealer til følge, mere bilbaseret trafik og større Co2-udslip.

Samordning af trafikken
Generelt kunne Fingerplan 2012 med fordel udlægge retningslinjer til en samlet bosætnings- og trafikplan for Hovedstaden, Sjælland og Skåne. Her er der behov for en robust planlægning til sikring for de store investeringer, der venter. Nutidens planlægning for hovedstadsområdet må se ud over landegrænser og samordne bosætning og trafik temaet.
Til de store investeringer hører Supersygehuse i Køge og Herlev og til visioner på infrastrukturområdet hører ringbanen, ringvej 5 og en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. En række kommuner har taget udfordringerne op i regi af det såkaldte Loop City initiativ – som binder mange forhold sammen – men som kunne vinde yderligere ved en øget grad af koordinering, fx med bidrag fra statslig side.
Park and ride faciliteter i fingerplanen er en uplanlagt facilitet som kunne være et vigtigt svar på dele af trængselsproblematikken. Her kan fingerplanen samtænkes med Sjællandsprojektet. At opklassificere busbetjente centerområder til stationsnære kan indebære en risiko for at udvande et robust princip om togmæssig stationsnærhed.
Alle de vigtige initiativer og visioner kunne med fordel koordineres efter en overordnet plan, som ikke findes – her mangler en fingerplan 2012!

Paradigmeskift?
På Dansk Byplanlaboratoriums debatmøde om Fingerplan 2012 var der stor interesse for at drøfte samordningen. Debatten indskriver sig i en overordnet debat om netværksplanlægning og tidssvarende planinstrumenter. Hvordan sikrer vi på den ene side fleksible og følsomme planlægningsmæssige rammer, der kan opfange de nye tendenser og udfordringer – og hvordan fastholder vi på den anden side de gode greb, som Fingerplanen er blevet et symbol på? Flere indlæg gik på, at fingerplanen skal fastholde de overordnede hensyn i en koordineret planlægning – og indfange de aktuelle udfordringer. Hertil hører klimatilpasningen – men også spørgsmålet om den fremtidige energiforsyning, CO2-reduktion, mobilitet – og mere overordnet paradigmeskiftet, der i højere grad har sat omdannelse, genbrug og balance på dagsordnen. Vi ser frem til næste udspil og vil meget gerne være med til at facilitere debatten undervejs.

Med venlig hilsen
Formand Maj Green og Direktør Ellen Højgaard Jensen