Fælles for de tre nominerede er, at kommunerne er i gang med at tilpasse sig helt nye tider ved at omdanne en eksisterende struktur. Selvom der er lagt planer, så er der plads til at gribe nye initiativer i samarbejde med borgere, investorer og andre interessenter. Det er aktiv planlægning i praksis. Kommunerne bruger planloven aktivt på alle niveauer. Der er et eksempel på en planstrategi som viser vejen for en hel kommunes udvikling. Der er eksempler på byomdannelsesområder ved gamle havne. Der er master og - helhedsplaner, og endelig er der eksempler lokalplaner.

Haderslev kommune: Haderslev Havn for alle

Visionen er klar
Haderslev Havn blev udnævnt til omdannelsesområde omkring årtusindskiftet. Via borgermøder og etablering af et ”§17 stk. 4 udvalg” blev der skabt en klar vision for området, der førte til, at der i 2004 var udviklet en masterplan. Visionen om ”en selvstændig og markant bydel, der er tilgængelig for så mange som muligt” er hele vejen igennem blevet fastholdt og gennemført på trods af, at der i store dele af udviklingsperioden har været økonomisk krise i Danmark.

Høj arkitektonisk kvalitet
Der har været et tværsektorielt beredskab til at forfølge masterplanens intentioner og samtidig gribe de muligheder, der har vist sig i form af placering af private og støttede boliger, arbejdspladser samt undervisnings- og kulturbyggerier af høj arkitektonisk klasse. Det prisbelønnede VUC Lighthouse har trukket ungdommen til på uddannelsessiden og det hele er skabt i smuk sammenhæng med Haderslev nyeste fyrtårn, nemlig Streetdome, der er en af de største skaterbaner i Nordeuropa. Kommunens høje arkitektoniske ambitioner er indfriet i området. Et studiebesøg kan anbefales.

Provinsby med Power
Kommunen nomineres for den helstøbte plan og evnen til at holde sigtet og visionen klar i en krisetid. Eksemplet viser os hvor vigtigt det er at arbejde på tværs af forvaltningerne. Der er skabt en havn med blandet anvendelse, med plads til alle og med stor attraktionskraft – ikke mindst for de unge. I en tid hvor mange Provinsbyer slås med manglende byliv og stadig ældre indbyggere, er det et eksempel, der er værd at studere.

Køge Kyst (Køge Kommune og Realdania By): Kultur i Søndre Havn

Udviklingsperspektiv på 20-25 år.
Køge Kyst er et partnerskab mellem Køge Kommune og Realdania By. Et af formålene er at transformere et gammelt havneområde. Udviklingsplanen for Søndre Havn blev offentliggjort i 2011. Lokalplanen for de to første etaper blev vedtaget i 2014, og i år begynder byggeriet. Intentionen var at skabe byliv før byen – og det er i høj grad lykkedes.

Den røde tråd
Fra begyndelsen har Køge Kyst arbejdet målrettet med at integrere kultur som en vigtig del af udviklingen af Køges nye bydel. Det sker ud fra en overbevisning om, at byliv skal komme før byggeri og anlæg. I Etape 0 - Livet før byen- etablerer og afprøver Køge Kyst i samarbejde med lokale aktører løbende forskellige byrum, organiseringer og udfoldelser langs stien: ”den røde tråd”. Her finder man bl.a. kunstværker, historiske fortællinger, aktivitetsfelter og spændende mødesteder, så som den gule hal, der er et samlingssted for børn på bmx-cykler og ældre herrer, der bygger modelskibe. Der er også havnehaver med et udendørs køkken, ”Dirt-jump” bane til vovelystne cyklister og udsigten, hvor man kan spille musik og feste.

Ejerskab og medskabelse
Køge Kyst nomineres for nytænkning og metodeudvikling. Borgere og interessenter har været inddraget i alle faser og det er netop denne inddragelse, der har kvalificeret projektet og opbygget et ejerskab. I dag er Køge havn kendt af alle byens indbyggere og langt ud over kommunegrænsen. Det har stor betydning for områdets fremtid.

Hjørring Kommune: Strategisk tilpasning og investering

Plan- og Udviklingsstrategi med klare udmeldinger
Hjørring Kommune oplever nedgang i befolkningstallet og tilflytning til byerne. Det kræver tilpasning og prioritering. Hjørrings Plan- og Udviklingsstrategi arbejder derfor med omstilling indenfor 5 områder, nemlig bosætning, erhverv og jobskabelse, unge og uddannelse, sundhedsfremme og sidst men ikke mindst byernes roller og funktioner.
Kommunen melder klart ud, at der skal investeres i de områder, hvor der er potentiale for vækst og udvikling, og at der skal tilpasses i de områder, hvor udviklingen er gået i stå. Det kan skabe nye kvaliteter begge steder.

Strategiske investeringer
Hjørring og områdebyerne ses som vækstgeneratorer, så der skal investeres og udarbejdes helhedsplaner for disse bysamfund. Med indvielsen af teateroplevelseshuset i 2016 får kommunen et nyt kulturelt fyrtårn, og i planperioden skal der bl.a. etableres et ungdomshus og et nyt sundhedscenter.

Løkkensvej – et eksempel
Der er landsbyer i balance, og de vil blive støttet i deres udvikling. Men der skal også planlægges for de områder, hvor der er affolkning. Aktuelt arbejder kommunen med forskønnelse af 7 vejkantsbyer langs Løkkensvej. Her vil man sikre en langsigtet og bæredygtig omdannelse ved at nedrive og skabe nye grønne zoner og forbindelser til den rige natur. Planen strækker sig over 20 år og vil langsomt give øget bokvalitet. Projektet er det første af sin art og tager fat i en af de væsentligste udfordringer i landets yderområder.