I 2004 tildeltes Byplanprisen kommunerne i Trekantområdet Danmark: Børkop, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup, Vejen og Vejle.

Prisen tildeles for det fælles planarbejde, hvor Strategi for Trekantområdet som landsdelscenter og Hovedstruktur for Trekantområdet 2003 - 2014 er udarbejdet og politisk vedtaget i de 8 byråd indenfor de seneste år.

De bærende mål og strategier fastlægges i planstrategien. Målet om at skabe en åben, grøn storby følges op af strategier for bosætning, erhverv, trafik, landskab og byliv. I hovedstrukturen omsættes mål og strategier til konkrete arealer og principper f.eks. for boligbyggeri, erhvervslokalisering og transport. Der er en smuk sammenhæng mellem de enkelte temaer. Særligt kan behandlingen af landskaberne mellem byer og arbejdsdelingen mellem de enkelte byer og byområder fremhæves.

Samarbejdet i Trekantområdet Danmark viser på en forpligtigende måde vejen for fremtidens samarbejde på tværs af grænser. Samarbejdet er i øvrigt et eksempel på at planlægge for en polycentrisk bystruktur, hvor mål om bæredygtighed og fremme af byer og landskab af høj kvalitet er bærende.

Baggrund
Trekantområdet Danmark blev dannet i foråret 2003, som et samarbejde mellem de 8 kommuner. Regeringen udpegede i 2000 området som en ny type landsdelscenter, hvor et netværk af byer indgår i et koordineret og forpligtigende samarbejde. I sommeren 2000 vedtog byrådene at starte et pilotprojekt om en fælles kommuneplan-hovedstruktur for Trekantområdet. Projektet blev gennemført i samarbejde med Miljøministeriet.

Proces
Kommunerne i Trekantområdet er meget forskellige, - både fysisk og politisk-administrativt. Der er tale om både bykommuner og landkommuner. En væsentlig del af processen har derfor været dialogen mellem de 8 kommuner for at finde fælles mål og udvikle fælles nye ideer.

Arbejdet med den fælles hovedstruktur har været en innovativ proces for både planlæggere og politikere. Rent praktisk er arbejdet gennemført af en tværkommunal projektgruppe. Formulering af de overordnede politikker er sket i de fælles politiske fora, formandskabet med de 8 borgmestre, de udvidede borgmestermøder og årskonferencerne, hvor samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer har deltaget.

Alle endelige beslutninger i processen er taget i de enkelte byråd.

Planstrategien
Udarbejdelse af den fælles planstrategi er sket efter reglerne i planloven. Et debatoplæg blev udarbejdet på baggrund af interviews med borgmestre, workshops med politikere og private og offentlige aktører i området. Debatoplægget blev herefter udsendt til offentlig høring i de 8 kommuner. Herefter blev der udarbejdet et egentligt forslag til planstrategi, og der har været afholdt borgermøder rundt om i kommunerne. Strategien blev vedtaget i december 2002.

Planstrategien formulerer visionen om en åben grøn storby som indeholder del-visioner og mål for 6 emner: Storbyliv, bosætning, erhverv, uddannelse, godstransport og persontransport.

Hovedstrukturen
Hovedstrukturen omsætter strategien visioner og mål til konkrete arealudpegninger og principper for Trekantområdets udvikling:

Under temaet storbyliv fastlægges den overordnede struktur og de bærende landskabselementer. Der planlægges et gennemgående landskabsbånd, som knytter byerne og de lokale landskaber sammen.

Der fastlægges en detailhandelsstruktur som angiver den overordnede rollefordeling for de regionale butiksfunktioner.

Under temaet boliger arbejdes der med boformerne byboliger, haveboliger og landsbyboliger. Målet er at skabe et varieret og sammenhængende boligmarked i Trekantområdet. I byområderne skal der arbejdes med fortætning, så 40% af de nye boliger opføres som byboliger. Hovedstrukturen formulerer i øvrigt en række principper for bæredygtig boligudvikling.

Erhvervsplanlægningen gennemføres efter et såkaldt ABC-princip, hvor målet er at virksomhederne skal placeres efter deres behov for transport (f.eks. tung godstransport), den trafik virksomheden selv genererer ( dvs. kunder og personale) samt virksomhedens pladsbehov. Målet er, at udnytte den eksisterende transportinfrastruktur bedst muligt, at minimere transportbehovet med privatbil generelt og dermed fremme en mere bæredygtig udvikling.

Godstransport er en af Trekantområdets styrkepositioner. Planen udpeger 2 landtransportcentre og tre havne, som alle ønskes styrket. Der udpeges videre en række erhvervsarealer i tilknytning til disse centre, som er særligt velegnede til tung transport.

For persontransporten planlægges for en sammenhængende kollektiv trafikbetjening af hele området. Dette indebærer bl.a. udbygning af en højfrekvent nærbane, med en række nye stationer og udvikling af et nyt bussystem med miniterminaler i udkanten af byerne. Det foreslås videre at motorvejene skal udvides og at der skal anlægges nye tilslutningsanlæg.

Kolding udpeges som universitetsby. Det er videre målet at nye uddannelsesinstitutioner og ungdomsboliger skal placeres i midtbyområderne.

Som grundlag for planlægningen er der etableret et fælles digitalt kortgrundlag, fælles kodning af alle kommunernes rammeområder, opbygget fælles databaser etc. Der har herudover været arbejdet på at etablere et fælles planfagligt miljø.

Vurdering
Det er Byplanprisjuryens vurdering, at der er tale om et fagligt kompetent og velgennemarbejdet forslag.

Der arbejdes med visioner, mål og strategier, og de enkelte mål og strategier omsættes til konkrete arealdispositioner og principper for f.eks. bolig- og erhvervsudbygningen.

Det er forholdsvis få og traditionelle temaer der tages fat på, men sammenhængen mellem dem er god og det enkelte tema er forholdsvis velgennemarbejdet.

Der er tiltag til af formulere en arbejdsdeling mellem de forskellige byer og mellem de forskellige typer byområder. Temaet er følsomt, og der gås forsigtigt til værks, men man når længere end hidtil set i samarbejder, der alene bygger på enighed.

En af de mere oplagte svagheder ved planforslaget er de meget store arealudlæg til boliger og erhverv, der foreslås. Selv om det f.eks. er et mål, at 40% af nybyggeriet af boliger skal finde sted som fortætning i eksisterende byområder, udlægges der alligevel meget store nye arealer til boligbyggeri. Heraf er en del ud over det regionplanerne på nuværende tidspunkt giver mulighed for. Der udlægges således en betydelig overkapacitet i forhold til det forventede boligbyggeri med fare for en uhensigstmæssig byspredning.

Det samme gør sig gældende for erhvervsarealernes vedkommende.

Her vil en mere klar prioritering mellem de enkelte byggemuligheder nok blive nødvendig. Noget lignende gør sig gældende indenfor transportområdet. For eksempel synes det umiddelbart voldsomt at satse på 2 landtransportcentre og 3 havne.

Det positive er, at de nye arealer der udlægges placeres i få store sammenhængende enheder. Der er således mulighed for en efterfølgende etapedeling. Det er videre positivt, at der gøres en række samlede overvejelser om landskab og begyndende overvejelser om arbejdsdeling. Det samlede resultat er således langt mere helhedsorienteret end, hvis de 8 kommuner hver i sær have lavet deres egen kommuneplan i indbyrdes konkurrence.

Byplanprisjuryen ser derfor frem til den videre planlægning i Trekantområdet, de enkelte kommuners opfølgning af hovedstrukturen og det videre arbejde med at formulere en mere distinkt arbejdsdeling og prioritering mellem de forskellige byer.

Byplanpris juryen, den 30. september 2004.

Lisbeth Snoager Sloth,
Udpeget af Akademisk Arkitektforening

Freddy Avnby,
Udpeget af Dansk Byplanlaboratorium

Hans Martin Skou,
Udpeget af Akademisk Arkitektforening

Jannik Nyrop,
Udpeget af Dansk Byplanlaboratorium

Peer Frank,
Udpeget af Foreningen af byplanlæggere