Byplanmøde 2017 Business og bykvalitet

Byplanmøde 2017 Business og bykvalitet

BYPLANMØDET indbyder til debat og refleksion

Hvad efterspørger de forskellige dele af erhvervslivet? Og hvordan kan kommuner bruge nye former for samarbejde med virksomhederne til at skabe øget bykvalitet?

Vækst og erhvervsudvikling er på alles læber, og kommuner og regioner leverer seriøse indsatser i kampen for begge dele. De arbejder benhårdt på at tiltrække nye virksomheder, men gøres der nok for at samarbejde med og fastholde de eksisterende? Ved vi, hvad forskellige brancher efterspørger af fx services og bykvalitet? Og hvad kan forskellige virksomheder tilbyde at give tilbage til byen? 

Kommuner bliver målt på succesen af deres erhvervsindsats i årlige ratings og virksomhedsundersøgelser. Men de mange ratings fortæller naturligvis ikke hele sandheden om det kommunale erhvervsklima og forskellige virksomheders ønsker og behov. På Byplanmødet graver vi et spadestik dybere, og spørger, hvad der er sandheder og myter, når virksomheder tager beslutninger om lokalisering, flytning, udvidelse eller samarbejde om fx byens fysik eller arbejdstagernes kompetencer.

Vi kaster også et blik på fremtidens behov. Med den 4. industrielle revolution står vi overfor en øget digitalisering og automatisering i alle brancher – fra intelligent lagerstyring og førerløse biler til robotten Ross, der arbejder som advokatfuldmægtig. Denne udvikling kan fx skabe nye måder at arbejde på, nye virksomheder og arbejdsmarkeder, midlertidige byerhverv, mindre trængsel og mere plads i bymidterne.

Med Fredericia som vært byder Byplanmødet velkommen til en succesrig erhvervskommune, der efter at have skabt ideelle betingelser for erhvervslivet nu fokuserer på at styrke bymiljø og bykvalitet – for at øge bosætningen og skabe en stærkere sammenhæng mellem by og erhverv.

Byplanmødet 2017 bliver afholdt d. 5.- 6. oktober i Fredericia
 

LÆS MERE OM BYPLANMØDE 2017

 

Se mere om tidligere byplanmøder

Sted
Fredericia
Pris
5.500 kr. for tilskudsgivere. 7.350 kr. for ikke tilskudsgivere
Tilmeldingsfrist
15. august 2017