Her kan du se vores aktuelle udvalg af kurser, arrangementer, webinarer og netværk.
Hvis du ikke finder det kursus, I har brug for, så kan vi tilbyde at skræddersy et kursus, der er tilpasset netop din kommune eller organisation.
Kommende kurser
Afholdte kurser
Dansk Byplanlaboratorium udvikler projekter og indgår i samarbejder, der kan være med til at kvalificere planlægningen – enten gennem nye erkendelser eller gennem formidling af gode resultater.
Kontakt os gerne hvis du har en ide til et relevant projekt eller et udviklende samarbejde, der kan være med til at skabe bæredygtige byer og landskaber.
Nuværende projekter
Afsluttede projekter
Få nye værktøjer og lad dig inspirere af gode cases og holdninger fra nær og fjern. Her kan du finde temasider, udgivelser fra Dansk Byplanlaboratorium og Byplanhistorisk udvalg. Du kan også læse magasinet Byplan Nyt og finde de seneste holdninger fra Dansk Byplanlaboratorium.
Du må meget gerne selv bidrage – skriv debatindlæg i Byplan Nyt eller skrive et indlæg til ByplanBlog.
Trygge boligområder
Digital by
Dansk Byplanlaboratorium er en tværfaglig uafhængig institution, der siden 1921 har sat byplanlægning på dagsordenen.
Byplanlaboratoriet skaber debat om aktuelle planlægningsspørgsmål, opbygger kompetencer og formidler ny viden. Det sker gennem deltagelse i udviklingsprojekter, afholdelse af kurser, seminarer, webinarer og konferencer samt udgivelse af publikationer, magasinet Byplan Nyt samt denne hjemmeside.
Hovedparten af Byplanlaboratoriets udgifter finansieres via indtægtsdækket virksomhed. Resten dækkes af tilskud fra myndigheder, institutioner og private virksomheder.
NYP - Netværk for Yngre planlæggere
FAB - Foreningen af Byplanlæggere
Park og Naturforvalterene
Byplanhistorisk Udvalg
Plan22+
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Bestil Byplan Nyt
Førstebehandling af lovforslag om planloven
Liberaliseringen af landzonereglerne var et af hovedemnerne ved Folketingets førstebehandling af det planlovsforslag, som erhvervsministeren har fremsat.
af Andreas Hvidt
Der blev stillet en række spørgsmål angående liberaliseringen af landzonereglerne. Vil den foreslåede lempelse af landzonereglerne skabe den ønskede vækst i udkantsområderne? Er det hensigtsmæssigt at kommunerne fratages muligheden for at planlægge i landzonerne? Og hvad vil konsekvensen af de foreslåede landzoneregler have for Fingerplanens grønne kiler?
Forligsaftale bag lovforslag
Planloven blev sat på dagsordenen i den tidligere Venstre-regerings udspil ”Vækst og udvikling i hele Danmark”. Forligspartierne bag det nuværende planlovsforslag er Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Socialdemokratiets ordfører Thomas Jensen fortalte, at Socialdemokraterne valgte at gå ind i planlovs-forhandlingerne med regeringen, og at de dermed har formået at ”trække tænderne ud af venstreregeringens mest vidtgående liberaliseringer”.
For Venstre, som er hovedkraften bag liberaliseringen af planloven, er et centralt punkt, at ”virksomheder, som har succes og vækst, ikke oplever at planloven begrænser deres mulighed for at udvide virksomheden”. Oppositionen opfatter ikke planloven som en begrænsning for vækst. Ida Auken fra de Radikale mener, at planloven sikrer en rimelig balance mellem mange interesser, der gøre sig gældende i den fysiske planlægning. Og hun forsatte ”Man kan godt give en borger en masse rettigheder, som man gør med det her lovforslag, men så er der altså nogle naboer og nogle hensyn, der ikke bliver taget højde for”.
Liberalisering af landzonereglerne
Den foreslåede liberalisering af landzonereglerne indebærer, at alle ejendomme i landzonen kan udvides med 500 m2 uden at skulle søge om tilladelse i kommunen. Kommunernes Landsforening, Dansk Industri og Dansk Byplanlaboratorium har i deres høringssvar udtrykt bekymring for, at liberaliseringen af landzonereglerne fratager kommunerne deres muligheder for at gennemføre den nødvendig planlægning. De radikales ordfører spurgte: ”Når kommunerne giver udtryk for, at det tager mulighederne fra dem frem for at give dem muligheder, gør det så ikke indtryk på Venstre, når man netop gerne har villet give kommunerne nogle flere redskaber? ” Venstres ordfører Torsten Schack Jensen påpegede, at grænsen for udvidelser i landzonen blot forhøjes fra 250 m2 til 500 m2, og han mente derfor at spørgsmålet var søgt. ”Jeg synes, det er godt, at vi giver borgere og virksomheder nogle flere udvidelsesmuligheder. Men som sagt tager vi gerne en runde mere”. Både Venstre, erhvervsministeren og socialdemokraterne gav således udtryk for, at de var villige til at tage spørgsmålet op i det efterfølgende udvalgsarbejde og dertil hørende forhandlinger.
Skal landzoneregler gælde i hele landet?
Liberaliseringen af landzonereglerne er lavet med henblik på at styrke væksten i landdistrikterne, men Lisbeth Bech Poulsen fra SF påpegede at, ”hvis landzonereglerne skal gælde i hele landet, så opnår man præcis det modsatte. Så styrker man de større byer, vækstcentrene, og det bliver jo de facto på bekostning af landdistrikterne”. Erhvervsminister Brian Mikkelsen kunne ikke se problemet og understregede vigtigheden af, at ”lempelsen af landzonereglerne skal gælde for hele landet, og dermed ikke udelukke nogen grupper i samfundet”. Men ministeren var dog villig til at tage en runde mere i det kommende udvalgsarbejde. Venstre erkender at der kan være ”ting som karambolerer, og som ikke er blevet overvejet nok”.
Hvad er konsekvensen for Fingerplanens grønne kiler
De Radikale spurgte, hvorvidt den socialdemokratiske ordfører har været opmærksom på at liberaliseringen af landzonereglerne faktisk betyder en ophævelse af Fingerplanen? Og om de nye landzoneregler også skal gælde i de grønne kiler i hovedstadens Fingerplan?
Thomas Jensen (S), som ikke selv har forhandlet planlovsforslaget, mente at Socialdemokratiet har arbejdet for, at Fingerplanen og de grønne kiler består som de er. ”Som jeg har læst mig frem til, så gælder Fingerplanen stadigvæk”. Og at Fingerplanen ”efter høringssvarene at dømme stadig vil være glædende”, hvis lovforslaget vedtages. Thomas Jensen (S) anerkendte Fingerplanens stor betydning for udviklingen af hovedstadsområdet, og opfordrede til at spørgsmålet bør stilles skriftligt til ministeren, og at sagen tages op i det forestående udvalgsarbejde.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen påpegede at ”Den Fingerplan står uantastet. Så er der nogle kiler, hvor der kommer til at gælde de samme regler som i resten af landet med nogle mindre, marginale ændringer. Det har jeg personligt ikke nogen problemer med. Hvis nogen har problemer med det, må man jo diskutere det”. Venstre ser også frem til udvalgsarbejdet, hvor de ”konstruktivt vil lytte til forslag, som kan være med til måske i endnu højere grad at sikre at vi får en udvikling for hele Danmark”.
Alternativets ordfører Christian Poll mente derimod, at lempelsen af landzonereglerne er en katastrofe for hovedstadens landskaber, som bør undgås. ”Man har tidligere undtaget hovedstadsregionen fra lempede landzoneregler, og det bør man naturligvis fortsat gøre”.
Forhandlingernes videre forløb
Planlovsforslaget er nu sendt til behandling i Erhverv-, Vækst- og Eksportudvalget. Her kan partierne og andre kan stille spørgsmål til ministeren, og ordførerne kan forhandle de sidste detaljer på plads bag lukkede døre. Der er fastsat en tidsplan for det videre forløb, og her fremgår det at planlovsforslaget forventes vedtaget i starten af maj. Det skal blive interessant at følge den planlovsforslaget bliver behandlet i udvalget. F.eks. om der bliver stillet et ændringsforslag for at løse problemerne omkring landzonereglerne og Fingerplanen.
Læs Byplanlaboratoriets høringssvar
Læs mere om Fingerplanen
Tilbage til Ny planlov til forhandling i Folketinget