EnglishKontakt

Internet of Things former den digitale by

Man skal spidse ører, når Carlo Ratti fortæller om IoT, byplanlægning og mobilitet. Carlo Ratti er arkitekt, ingeniør, opfinder, professor på Senseble City Lab på MIT i Boston og medstifter af en tegnestue i Torino. Carlo Ratti er ekspert i, hvordan den digitale teknologi ændrer måden, hvorpå vi forstår, designer og lever i byerne.

I november 2016 var Carlo Ratti keynote speaker på DAC konferencen Designing for smart Citizens.

Hør interview med Carlo Ratti
af Andreas Hvidt, Dansk Byplanlaboratorium - Januar 2017

Carlo Ratti (født 1971 i Torino, Italien)

CaloRatti_Still.jpg

Arkitekt, ingeniør, opfinder. designer. Medstifter af Carlo Ratti Associati i Torino, Professor på MIT Senseable City Lab. Uddannelse: Ingeniør fra Politecnico di Torino, Italien Arkitekt fra École Nationale des Ponts et Chaussées, Paris MPhil and PhD University of Cambridge, UK.

”Netop denne tid udgør et interessant punkt i udviklingen af vores byer”, påpeger Carlo Ratti og fortsætter: ”Det interessante er, at alle de teknologier, som har revolutioneret tilværelsen i de sidste 20 år, nu træder igennem i de fysiske strukturer i vores byer. Internettet er blevet til Internet of Things (IoT), hvor alle mulige maskiner er i forbindelse med internettet. IoT åbner op til et helt nyt univers af digitale muligheder i vores samfund og byer, og har potentialet til at ændre mange dimensioner af det urbane liv. ”

Nye muligheder og nye krav til byplanlægningen
IoT´s indvirkning på det fysiske rum vil få indflydelse på, hvordan byplanlæggere skal arbejde med den digitale by. Carlo Ratti peger på, at fremtidens planlægning kommer til at handle om at samarbejde på tværs af flere discipliner. Det kommer til at handle om, at turde bryde grænser, om at formå at se byerne fra flere forskellige synspunkter og samle aktørerne omkring arbejdsbordet. Planlæggerne skal udvikle en helt ny rolle for at kunne planlægge i den digitale by: ”Den collaborative planlægger skal formå at orkestrere mange forskellige stemmer og sikre at de alle kan blive hørt i fremtidens byer”.

“Essentially the internet is entering the physical space, not at an additional layer, but as its very essence.”

Hurtig digital udvikling kontra langsomlig byudvikling
Carlo Ratti er opmærksom på, at den digitale udvikling går meget hurtigt, mens den fysiske udvikling af vores byer går relativt langsomt.
”Det utrolige ved byerne er, at de gennem århundrede er blevet transformeret - de er blevet hacket. F.eks. det her gamle pakhus, vi sidder i nu, har haft mange forskellige formål og forskellige brugere gennem århundrederne.

Internet of Things (IoT)

IoT udgøres af alle de ting, sensorer, gadges, maskiner, dyr og personer over hele verden, som konstant udveksler data, informationer og kommunikerer via internettet. Siden 2008 er Internettet blevet til Internet of Things, og datamængden er steget eksponentielt. Datamængden fordobles i øjeblikket hver 12. måned. Snart vil datamængden fordobles hver 12. time. Maskine-til-maskine IP trafik via internettet vil stige med 44% frem mod 2020

Man kan sige, at byens brugere konstant ændrer sig gennem tiden, mens den fysiske infrastruktur forbliver relativt konstant. Hvis man f.eks. ser på mobilitet bliver det tydeligt, hvordan adfærden i byen ændrer sig”.

Delebiler og disruption
Transport er et af de områder, som vil ændre sig radikalt følge af IoT. Koncepter med delebils app’s er nærmest uimodståelige, fordi det gør det nemmere for brugerne, udnytter bilparken mere effektivt og samtidig nedsætter CO2 forbruget væsentlig. Men delebils-koncepterne skaber også disruption i forhold til den klassiske måde vi har organiseret biltransport på. Uber er et aktuelt eksempel på disruption, som har ført til konflikter med taxabranchen i Danmark og Europa.
Det næste bliver de selvkørende el-biler, som har potentiale til radikalt at ændre den måde, vi transporterer os på, og dermed hele måden vi skal forstå, planlægge og designe den fysiske udvikling af vores samfund, byer og veje.

Ifølge Carlo Ratti vil man i teorien kunne drive en by, stor eller lille med kun 20 % af det nuværende antal biler, vha. selvkørende delebiler. Men MIT's beregninger viser, at det kørte antal km stort set vil forblive det samme. Og det vil derfor ikke have den store indvirkning på udformningen vores veje. Til gengæld påpeger Ratti: ”Det reducerede antal biler vil få stor betydning for behovet for parkeringspladser. Når de enkelte biler bliver udnyttet maksimalt, vil behovet for p-pladser blive reduceret markant. Derved vil man kunne frigøre enorme arealer, som hidtil har været brugt på p-pladser, og i stedet bruge dem til andre formål i byen. Det vil selv sagt have stor indflydelse på den fysiske planlægning af vores byer". Men mobilitet og infrastruktur er blot eet eksempel på, hvordan IoT vil ændre måde hvorpå vi må forstå, designe og leve i den digitale by. Den digitale udvikling kommer også til at spille ind på mange andre områder i samfundet ikke mindst på energiområdet, arbejdsmarked, pengesystemet, landbruget og meget mere.

Hvordan planlægger man for disruption?
Carlo Ratti pointerer: ”Vi kan ikke nøjes med kun at fokusere på de positive effekter af den teknologiske udvikling. Vi er nødt til at tænke over den transformation, samfundet kommer til at gennemgå med den digitale udvikling, og hvordan vi kan planlægge det på en fornuftigt måde. Hvordan planlægger vi for de mennesker, som kommer til at miste deres arbejde, f.eks. taxachaufførerne?” ”Vi er alle enige om, at vi kan skabe en bedre fremtid i morgen. Det vigtige er, at vi formår at planlægge og håndtere den transformation og disruption, som den digitale udvikling uvægerligt vil medføre i vores samfund".