Høringssvar: Forslag til landsplanredegørelse 2013

26. september 2013

Høringssvar: Forslag til landsplanredegørelse 2013

Dansk Byplanlaboratorium har med interesse læst miljøministerens forslag til landsplanredegørelse og takker for invitationen til at kommentere på forslaget.

I Byplanlaboratoriet har vi valgt at arrangere et debatmøde d. 11. september i København. Omkring 50 planlæggere og rådgivere var samlet til mødet, og de følgende bemærkninger til forslaget bygger på dette debatmøde såvel som på drøftelser internt i Dansk Byplanlaboratorium.

Nedenstående høringssvar er udarbejdet af Byplanlaboratoriets bestyrelse, dog undtaget de to ministerielle repræsentanter, nemlig vicedirektør Sven Koefoed-Hansen fra Miljøministeriet og afdelingschef Christian Lützen fra By, Bolig og Landdistriktsministeriet.

Væksten og velfærdens geografi

Forslaget til landsplanredegørelse giver en grundig og interessant analyse af Danmarks udviklingstræk i de forskellige dele af landet. Den skaber overblik og den bidrager til at kvalificere debatten og dansk plankultur. Der er sat geografi på vækstdagsordenen og et velfærdssamfund i forandring – i form af et nyt Danmarkskort. Analyserne, som præsenteres i Landsplanredegørelsen, er efter Dansk Byplanlaboratoriums vurdering klare og efter gennemgang tegner der sig et klart billede at situationen:

De viser at de store byer vokser og vinder vækstdagsordenen, at det bebyggede areal vokser – og at det uden for hovedstandsområdet typisk foregår gennem nye byudlæg frem for på eksisterende byarealer. De viser også at der er en erhvervsrummelighed til de næste 50-60 år. Stærke tendenser til vækst i både befolkning og erhverv nær de store byer giver yderområderne stadig større udfordringer. De kort, der giver kommunerne et udmærket grundlag til at handle på. Der er stor forskel på, om man ligger i pendlingsafstand til et vækstcenter eller udenfor. Det siges og påvises ganske klart at ” i videnssamfundet bliver de steder hvor viden frembringes og sælges, favoriseret – og det er altovervejende storbyerne. Samtidig siges det at det er regeringens udgangspunkt at der skal være vækst i hele landet og at vi skal se mulighederne og udnytte dem, hvor de er.

Dansk Byplanlaboratorium anerkender de politiske udmeldinger, hvoraf det mest generelle budskab er ønsket om grøn omstilling, især i de større vækstbyer. Dansk Byplanlaboratorium vil i det følgende forholde sig til de planlægningsmæssige muligheder for at realisere de politiske ambitioner, som fordrer udvikling af en bæredygtig byplanlægning. Hvis kommunerne skal levere Bæredygtig byplanlægning er eksempelsamlinger, dialogprojekter og andre større ”udviklingsskibe” helt nødvendige og her er DB klar med en planfaglig, kvalificeret indsats.

Byernes udvikling

De største byer vokser og vinder vækstdagsordenen, og der er et politisk ønske om at mere forskning og uddannelse skal forstærke koncentrationen i byerne. Væksterhvervene koncentrerer sig i hovedstaden, hvor 53 % af alle jobs indenfor rådgivning, forskning og udvikling er placeret. Transportsektoren kan levere vækst gennem højere mobilitet, men analyserne i landsplanredegørelsen viser at pendlingsoplandene er ved at nå deres maksimum. Planlægningsopgaverne i de største byer handler om at ”følge” med uden at der gives køb på by- og boligkvaliteterne, det handler om, at skabe styringsredskaber, der mindsker segregationen og styrker den tætte by. Landsplanredegørelsens analyser viser, at den boligsociale opsplitning er voksende.

Byplanlaboratoriet konstaterer:

At kommunerne får svært ved at levere en socialt bæredygtig udvikling, når man ikke kan sikre en vis andel af billige boliger gennem planlægning. En mulighed er her at give kommunerne mulighed for at lokalplanlægge for blandende boligområder ved at kunne indskrive en procentsats alment boligbyggeri i lokalplanerne. Det er muligt at gøre i andre europæiske lande.

At der, som det også står i redegørelsen, er store potentialer i at udnytte ældre erhvervsarealer i de danske byer. Det viser sig dog, at det kan være svært at komme i gang. Det kræver nye kompetencer, og måske også nye redskaber, der kan føre fra plan til realisering. Man kan også spørge sig selv, om der er nok pres på områderne, når rummeligheden er så stor som til 50-60 års forbrug.

At der er et ønske om at begrænse byudviklingen. Det vil efter Byplanlaboratoriets mening kræve en systematisk overvågning – især i hovedstadsområdet.

Yderområdernes udvikling

”Stadig flere danskere flytter fra land til by. Der er tale om en omstilling af det danske samfund med alle de velfærdsmæssige ubalancer og strukturelle udfordringer, det giver”

Landsplanredegørelsen viser ganske klart at yderområderne er udfordrede, men giver kun ganske få konkrete anvisninger på, hvordan de kan planlægge for mindre vækst. Der er ganske rigtigt afsat midler til nedrivning og derudover anbefaler man at satse på de stedbundne ressourcer. Det er en god anbefaling nogle steder. Der er mange gode eksempler på landsbyer og landområder, der kan og vil selv og hvor ildsjælene, naturen eller kulturen blomstrer. Men strategien kan ikke bruges overalt. Derfor savner man svar på, hvad der skal og kan ske der, hvor der ikke er ressourcer. Som en af deltagerne på debatmødet sagde: Vi har måske 10 landsbyer, der har stedbundne potentialer. Hvad med resten? Skal man bare lade de dele af landet forfalde af sig selv eller skal man arbejde aktivt for en tilpasset ”skrumpning”. Byplanlaboratoriet går ind for det sidste. Der er behov for at tænke yderområderne mere aktivt ind i planerne. I landsplanredegørelsen er den grønne omstilling hovedsageligt vidensbaseret og dermed et byfænomen. Man bør overveje om nogle af opgaverne indenfor den grønne omstilling med fordel kunne placeres udenfor byerne. Og så skal der en overordnet strategi og politik til for at understøtte det seriøse planarbejde, der i øjeblikket foregår.

Byplanlaboratoriet konstaterer:

At der er behov for at tilpasse planloven og planlægningen til en situation, hvor nogle dele af landet møder negativ vækst.

At byfornyelsesloven og planloven kunne samtænkes bedre og måske endda sammenskrives, så grænserne mellem by og land kunne udnyttes mere aktivt i de landsbyer, der står for at skrumpe.

At kommunerne har svært ved at levere en langsigtet strategisk planlægning for nedrivningen fordi midlerne gives indenfor meget korte tidshorisonter.

At de stedbunde potentialer kan gøres til et tema i vækst og udviklingsstrategierne og at staten kan tilse at andre muligheder end de stedbunde udnyttes – fx ved kapabilitet og kompetencer i yderområderne inden for greentech.

Det regionale niveau

Regeringen har besluttet at de regionale udviklingsplaner og de regionale erhvervsudviklingsstrategier skal samles til en vækst- og udviklingsstrategi for at styrke sammenhængen. Aktuelt er Erhvervsministeriet i gang med lovgivningsarbejdet idet de nye vækst- og udviklingsstrategier kommer til at ligge under erhvervsfremmeloven.

De regionale udviklingsplaner har været et nyt instrument som allerede i 2. generation har udviklet sig til et fælles, vidensbaseret dialogværktøj mellem region og kommuner om udvikling og udviklingspotentialer i større sammenhængende geografier.

De nye regionale vækst- og udviklingsstrategier forventes i princippet at kunne integrere den brede palet af udviklingsemner som lå i de regionale udviklingsplaner.

Byplanlaboratoriet konstaterer:

At det er usikkert hvordan den fleksible og helhedsprægede udviklingsindsats, der kan tage højde for byers og områders forskelligheder, i praksis vil blive tilgodeset i et samspil mellem Det nationale Vækstråd, de regionale vækstfora og regionsrådene.

At der i lovbestemmelserne om de regionale vækst- og udviklingsstrategier er et behov for at indarbejde krav om, at de integrerer en bred palet af emner, som har betydning for de forskellige egnes udviklingsperspektiver, svarende til de temaer som lå i de regionale udviklingsplaner. Det vil give et godt fundament for at kommuner og regioner kan samarbejde om vækst og udvikling med afsæt i realistiske perspektiver.

At regionerne i de regionale udviklingsplaner har fokuseret på at medvirke til at skabe rammer for områdernes vækst og bosætning. I de kommende år er der mange samfundsmæssige udfordringer, der skal tackles og der er behov for sammenhængende strategier, der tager afsæt i fælles udfordringer, potentialer og perspektiver. Som grundlag herfor kan der evt. indbygges bestemmelser i lovgivningen om at de nye regionale udviklingsstrategier skal udarbejdes i samarbejde med kommunerne.

Landsplanredegørelsens rolle

På Byplanlaboratoriets debatmøde blev landsplanredegørelsen som instrument diskuteret i erkendelse af at den ikke har den gennemslagskraft, som planlæggere måske kunne drømme om. Derfor skal man måske netop vælge at se redegørelsen som et planfagligt baggrundsdokument, der leverer den viden, som den enkelte kommune ikke har mulighed for, eller ressourcer til, selv at indhente. Det vil give kommunerne mulighed for at se sig selv i et større billede og planlægge ud fra de overordnede udviklingstræk. På mødet blev det diskuteret om et sådant dokument med fordel kunne udgives hvert år, som en slags ”planstatistisk årbog”.
Landsplanredegørelsen er også et politisk dokument og indeholder den siddende regerings nuværende initiativer. Hvis landsplanredegørelsen politiske del virkelig skal have slagkraft, så skal de politiske udmeldinger række længere end de gør i dag. Den korte horisont kan gøre det svært at levere gennem langsigtet planlægning. Det gør det vanskeligt at skelne mellem redegørelsen og oversigten over statslige interesser, som kommer hvert 4. år. Vi kan anbefale at Landsplanredegørelsen gøres mere strategi- og politik orienteret. Her kunne man ændre formen på de to statslige udmeldinger, så oversigten over statslige interesser blev statens ”håndfaste del” og Landsplanredegørelsen den mere strategiske del (svarende til kommuneplanstrategien)

Byplanlaboratoriet konstaterer: