Her kan du se vores aktuelle udvalg af kurser, arrangementer, webinarer og netværk.
Hvis du ikke finder det kursus, I har brug for, så kan vi tilbyde at skræddersy et kursus, der er tilpasset netop din kommune eller organisation.
Kommende kurser
Afholdte kurser
Dansk Byplanlaboratorium udvikler projekter og indgår i samarbejder, der kan være med til at kvalificere planlægningen – enten gennem nye erkendelser eller gennem formidling af gode resultater.
Kontakt os gerne hvis du har en ide til et relevant projekt eller et udviklende samarbejde, der kan være med til at skabe bæredygtige byer og landskaber.
Nuværende projekter
Afsluttede projekter
Få nye værktøjer og lad dig inspirere af gode cases og holdninger fra nær og fjern. Her kan du finde temasider, udgivelser fra Dansk Byplanlaboratorium og Byplanhistorisk udvalg. Du kan også læse magasinet Byplan Nyt og finde de seneste holdninger fra Dansk Byplanlaboratorium.
Du må meget gerne selv bidrage – skriv debatindlæg i Byplan Nyt eller skrive et indlæg til ByplanBlog.
Trygge boligområder
Digital by
Dansk Byplanlaboratorium er en tværfaglig uafhængig institution, der siden 1921 har sat byplanlægning på dagsordenen.
Byplanlaboratoriet skaber debat om aktuelle planlægningsspørgsmål, opbygger kompetencer og formidler ny viden. Det sker gennem deltagelse i udviklingsprojekter, afholdelse af kurser, seminarer, webinarer og konferencer samt udgivelse af publikationer, magasinet Byplan Nyt samt denne hjemmeside.
Hovedparten af Byplanlaboratoriets udgifter finansieres via indtægtsdækket virksomhed. Resten dækkes af tilskud fra myndigheder, institutioner og private virksomheder.
NYP - Netværk for Yngre planlæggere
FAB - Foreningen af Byplanlæggere
Park og Naturforvalterene
Byplanhistorisk Udvalg
Plan22+
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Bestil Byplan Nyt
17. juni 2013
Høringssvar: Forslag til Fingerplan 2013
Dansk Byplanlaboratorium har med interesse læst forslag til Fingerplan 2013. Landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning er af stor betydning, da vi i Hovedstadsområdet står overfor mange udfordringer – bl.a. befolkningstilvækst og klimaudfordringer. Forslag til Fingerplan 2013 er en konstruktiv og fremadrettet plan, der adresserer begge udfordringer. Nedenstående høringssvar er udarbejdet af Byplanlaboratoriets samlede bestyrelse, dog undtaget vicedirektør Sven Koefoed-Hansen fra Miljøministeriet.
Et grønnere hovedstadsområde – med plads til klimatilpasning De grønne zoner mellem fingrene er et anerkendt princip, som bidrager væsentligt til fingerplanens berettigelse. Det er en oplagt god ide, at give mulighed for nedsivning i de grønne kiler og det nye forslag udpeger, som noget nyt, "grønne bykiler" i storbyområdernes eksisterende grønne kiler. Forslaget præciserer, at de grønne kiler kan anvendes til klimatilpasning, når det samtidig styrker kilernes rekreative funktion. Det er et godt princip, der danner grobund for udvikling og innovation inden for vandhåndtering, hvor Danmark i forvejen har en styrkeposition. Potentialet for intelligent vandhåndtering gør samtidig fingerplanen mere robust og resistent overfor ønsker til byudlæg imellem fingrene.
Forslaget introducerer ”grønne bykiler” i de indre dele af storbyområdet og i Ring 3. I de ”grønne bykiler” er der mulighed for mere bymæssig anvendelse end i Fingerplanens grønne kiler. Det kan være rekreative anlæg eller sportsanlæg. Det er et godt initiativ, men måske burde de nye arealer ikke kaldes for "grønne kiler", da de har en anden funktion end de egentlige grønne kiler. Det er vigtigt, at der er klarhed i kommunikationen.
Byplanlaboratoriet vil gerne fremhæve det som en styrke, at der i forslaget reserveres mulighed for et sammenhængende rekreativt stinet og at opmærksomheden rettes mod pendlercykelstier. Cykeltrafik nedsætter co2-belastningen, mindsker trængsel og giver mere areal på gader og veje i håndfladen. Det gavner samtidig folkesundheden. På den måde bidrager cykelstierne positivt til forslagets sammenhængende grønne profil.
Byomdannelse og byudvikling Planlægningen står overfor et paradigmeskifte. Vi skal ikke indtage mere land, men omdanne de områder, som vi allerede har urbaniseret. Fingerplan 2013 giver mulighed for en massiv byomdannelse langs Ring 3. Der ligger et bælte af nedslidte erhvervsområder langs håndfladen. De står alle foran en omfattende omdannelse. Den kommende letbanes mange nye stationer vil udløse en stor mængde nye stationsnære arealer. Naturstyrelsen inviterer i forbindelse med etableringen af letbanen til et samarbejde med de 10 berørte kommuner om en byomdannelsesstrategi. Det er en rigtig god idé. Fremtidens planopgaver skal efter vores mening løses i samarbejde og i netværk. Der er lagt op til, at samarbejdsprojektet skal fokusere på rækkefølgeplanlægning for domicilejendomme. Der er dog behov for at tænke projektet bredere. Der er tale om meget store arealer, der kommer i spil, og vi må forvente, at det bliver en omdannelsesproces, der vil stå på i en lang årrække. Målet er en bæredygtig omdannelse og byfortætning med god kollektiv trafikbetjening. Har vi de rigtige redskaber til rådighed i forhold til at sikre den fleksibilitet, omdannelsesprocesserne vil kræve? Hvordan tænker vi f.eks. samspillet mellem erhvervs- og boligfortætning, og hvordan kan vi arbejde med midlertidighed, der bidrager til kvalitet i områderne, også mens omdannelsen står på?
Ud over de mange nye stationsnære arealer, der opstår ved Ring 3, vil vi gøre opmærksom på, at transportministeriet analyserer behovet for letbaner fra metrolinjerne ud til ring 3. Det vil sammenbinde den kollektive transport og vil skabe endnu flere stationsnære arealer.
Man kan spørge sig selv, om Fingerplan 2013 ud fra et ønske om genanvendelse af overflødiggjorte erhvervsarealer burde begrænse udbygningsmulighederne i de ydre fingre for at få endnu mere fokus på byomdannelse på kanten af håndfladen? Der lægges i forslaget stor vægt på, at forbrugerne har valgmuligheder. Men alt for mange valgmuligheder mindsker presset på - og ønsket om - byomdannelse når kunderne tager det, de kan få. Rummeligheden i Fingerplan 2013 synes her for stor til at planen reelt kan virke som et styringsinstrument, hvis det var tanken. Her er den politiske virkelighed, at alle kommuner gives albuerum for at kunne styre deres egen udvikling. Her er et dilemma mellem central styring og decentrale interesser. Fingerplan 2013 er på den måde et udtryk for moderne netværksplanlægning med de styrker og svagheder, der findes i den model. Det ville klæde planen at være mere klar i budskabet omkring dette dilemma.
Ny forskerpark Der gives med Fingerplan 2013 mulighed for, at der kan etableres en ny forsker- og erhvervspark ved DTU Risø Campus nord for Roskilde. - Området ligger udenfor Fingerbystrukturen og forslaget bryder dermed en række helt centrale hovedprincipper i Fingerplanen. Forslaget er ikke i overensstemmelse med målet om ”at byspredning undgås og udlægning af ny byzone begrænses”. Forslaget bryder med stationsnærhedsprincippet og fører til øget trafik. Talrige undersøgelser viser, at vidensbyer og -institutioner fungerer bedst, hvis vidensinstitutionerne integreres i den eksisterende bystruktur og placeres stationsnært. Det fremgår af planforslaget, at der er tale om en forsker- og erhvervspark, hvor aktiviteterne ”primært” er produktion, forskning og udvikling. Uddannelse synes således ikke en primær aktivitet. Samfundets store satsning på en fortsat udvikling i retning af det vidensbaserede samfund, indebærer imidlertid at forskning også skal omsættes til innovation gennem uddannelse. Derfor bør potentielle studerendes transportsituation og -forbrug inddrages i overvejelserne om udlæg til nye forskerparker. Den forholdsvis lange afstand til Kastrup lufthavn vil tillige give lange og mange rejser i forbindelse med internationale F- og U-samarbejder, som forsker- og erhvervsparken afstedkommer. Erfaringer viser os, at fjerntliggende forskningsinstitutioner ikke tilfører byen den dynamik og synergi, som denne type integrerede institutioner rummer et meget stort potentiale for. Nøglen til at udløse dette potentiale er en velvalgt placering. Det er derfor, på en lang række punkter beklageligt at Risø udvides. Der savnes en håndfast argumentation for, at de erhverv og vidensinstitutioner, der tænkes lokaliseret ved Risø ikke kan placeres andre steder i regionen.
Projektsamarbejde om ny grøn kile med plads til bynær skov langs Køgefingeren Dansk Byplanlaboratorium ser meget positivt på forslaget i Fingerplan 2013 om udpegning af et areal til en ny grøn kile mellem Køge Bugt Motorvejen / den nye jernbane København-Ringsted og den fastlagte arealreservation til transportkorridor vest for Køgefingeren. Formålet er blandt andet, at sikre muligheden for etablering af bynær skov til glæde for fremtidigt friluftsiv. Dansk Byplanlaboratorium finder, at planerne vil kunne give en relevant rekreativ ”ryg” til strandparken. Planerne kan samtidig opfattes som en savnet rettidig ”korridor planlægning” – der kan og bør sikre alternativer til erhvervsudlæg med brugere, der alene søger reklameværdi langs trafikkorridorer; en tiltrængt fornyelse i dansk planlægning.
Samordning af trafik og lokalisering i Øresundsregionen Et af Fingerplanens mål er at sikre at Øresundsintegrationen kan videreudvikles. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at Fingerplan 2013 ikke forholder sig til Øresundsregionen og at forslaget ikke rummer analyser og kortbilag, der rækker ud over Danmarks grænser. Fingerplan 2013 kunne med fordel udlægge retningslinjer til en samlet bosætnings- og trafikplan for Hovedstaden, Sjælland og Skåne. Fremtidens planlægning for hovedstadsområdet bliver nødt til at se ud over landets grænser. Den funktionelle region er allerede meget større end Sjælland.
Fra plan til virkelighed Fingerplan 2013 er suppleret med en række spændende analyser af bl.a. befolkning, vand og erhverv i Fingerbyen. Analyserne vil helt sikkert danne baggrund for fremtidige dialoger, scenarier og fremskrivninger. Forslag til Fingerplan 2013 viser, at der er tale om en robust plan, der er i stand til at indoptage nye problemstillinger. I Dansk Byplanlaboratorium er vi lidt stolte af Fingerplanens holdbarhed, men vi er også meget optagede af, hvordan man kommer fra plan til virkelighed. Det første skridt til et proaktivt samarbejde om realisering, er fælles viden. Derfor vil vi gerne kvittere for det oplysende materiale, der kan bruges aktivt i det fremtidige netværkssamarbejde.
Med venlig hilsen
Maj Green, Formand Ellen Højgaard Jensen, Direktør
