REPLIK FRA DANSK BYPLANLABORATORIUM
8. december 2015

I regeringens omfattende udspil til vækst og udvikling i hele Danmark lancereres der mere end 100 initiativer. Der lægges op til en række mere grundlæggende ændringer i Planloven og Naturbeskyttelseslovens bestemmelser vedrørende strandbeskyttelseslinien.

Det er positivt at der tages fat i en revision af loven, da det vil kunne give os nye værktøjer til at understøtte og drive den forandring, der p.t. sker af vores byer og landskaber. Hvis vi vel at mærke griber det an på en velovervejet måde. Konkret er der en række samfundsmæssige udfordringer som vi savner i udspillet, og som vi foreslår indarbejdet i det kommende konkrete udspil til lovændringer af Planloven og Naturbeskyttelsesloven.

Fra vækst til omdannelse – også i byerne
Først og fremmest er planloven udviklet i en tid, hvor det primært handlede om at styre byvæksten. I dag har udfordringerne ændret sig. Forskydning af befolkningen fra land til by er stærkt intensiveret, og tidligere industriområder har efterladt huller i bystrukturerne. Det giver et pres på byomdannelse i de større byer, og vi har derfor brug for nye instrumenter i form af midlertidighed i planlægningen, fleksible støjregler mv. Andre dele af landet er efterladt i en situation, hvor der skal tænkes i tilpasning. Det betyder ikke, at man skal opgive at planlægge. Det betyder tværtimod, at planlægningen bør styrkes, men med større fokus på omdannelsen af vore store og små byer.

Behov for en nuanceret debat om landets kyster
De udmeldinger der vækker de stærkeste følelser er afskaffelse af kystnærhedszonen og forslaget om flere forsøgsprojekter i strandkanten. Der er ingen tvivl om, at den stærke kystplanlægning har sikret os en unik kyst i forhold til andre lande. Der er heller ikke nogen tvivl om, at den stærke kystplanlægning i nogle henseender har forhindret udvikling af Danmark som kystturistdestination. Men debatten er desværre blevet meget polariseret i en alt-eller-intet debat. Det er vores opfattelse at svaret ligger et sted imellem den hidtidige og slet ingen regulering af kystnærhedszonen.

Omdannelseslandsbyer er en god ide
Vi deler udspillets fokus på landsbyer med vigende befolkningstal. Det er væsentligt, at der udvikles modeller for udvikling gennem afvikling, så der sikres gode levevilkår og attraktive bosteder i hele landet. Vi finder indførelsen af begrebet ”omdannelseslandsbyer” nyttigt og ser frem til at udvikle indholdet sammen med landets kommuner. Endelig bliver det interessant at undersøge mulighederne for alternativ arealanvendelse i affolkede områder. Kommunerne får på denne måde nye instrumenter til udvikling og planlægning i landområderne.

Fremtidens landbrug og energianlæg
Med forslaget svækkes kommunernes mulighed dog for at planlægge i landzonen idet landbruget får mulighed for at byggestort set som de ønsker. Landbrug er i dag et produktionserhverv, hvor bygningerne ofte er større end idrætshaller. Der er behov for en grundlæggende dialog om, hvordan der kan planlægges for store landbrugsbygninger med større omtanke. Måske skal noget af landbrugsvirksomheden over tid lægges i fremtidens industriområder? Vi ser også et behov for at drøfte placering af de store vindmøller. Der er en helt særlig arealkonflikt, som bør adresseres.

Kan vi planlægge med markedet?
Der vil ifølge regeringens udspil blive lukket op for større butikker – også uden for byerne. Der er ingen tvivl om at mange butikker ønsker en placering ved udfaldsvejene, men det vil omvendt svække livskraften i provinsbyernes bymidter. Detailhandelsoplande er styret af markedet og går ofte på tværs af kommunegrænser, hvorfor en beslutning om etablering af et aflastningscenter i en kommune ofte vil påvirke nabokommunens detailhandel negativt. Her er der behov for en drøftelse af, hvordan man sikrer planlægning for en større geografi.

Kan vi sikre blandede boligområder?
Udspillet handler som sagt primært om landets yderområder, men berører også planlægningen i de større byer. Regeringen ønsker bl.a. at fjerne muligheden for at planlægge for op til 25% almene boliger i nye lokalplaner. Reglen er indført for nylig, og er reelt set et af de eneste instrumenter storbykommunerne kan bruge for at undgå at alle grunde sælges til højeste pris. Hvis reglen ophæves risikerer vi , at de mest attraktive områder udelukkende får ejerboliger, mens de almene boliger koncentreres i områder med lavere grundpriser. Derfor vil vi opfordre til, at man drøfter nye modeller til sikring af en varieret beboersammensætning, før man evt. afskaffer den eksisterende ordning.

Behov for debat og revision
Opfordringen herfra er at se på planloven og de tilgrænsende love i et hele og at planlægge for både by og land. Ellers kan vi frygte, at de mange enkeltstående ændringer gør loven endnu mere uoverskuelig. Vi har behov for det modsatte, nemlig en lov som alle kan forstå. Derfor vil vi håbe, at der igangsættes et mere grundlæggende revisionsarbejde af hele lovkomplekset om arealreguleringen i Danmark.