Om Dansk Byplanlaboratorium

Dansk Byplanlaboratorium er med til at skabe debat om aktuelle planlægningsspørgsmål og formidle ny viden indenfor området.

Byplanlaboratoriet deltager i udviklingsprojekter, udgiver et blad og afholder kurser, hvor planlægningens redskaber og mål bliver diskuteret og afprøvet i et tværfagligt miljø. Byplanlaboratoriet afholder desuden både store og små konferencer og afvikler studieture til udlandet.

Byplanlaboratoriet er en selvejende institution, der er stiftet i 1921. Hovedparten af udgifterne til laboratoriets drift finansieres via indtægtsdækket virksomhed. Resten dækkes af tilskud fra myndigheder, institutioner og private virksomheder.